Retroanmeldelse: Martha Christensen

22.09.17
Martha Christensen, forfatteren bag Dansen med Regitze, skrev socialrealistiske romaner om helt almindelige menneskers liv. Læs om Martha Christensens forfatterskab her, og find hendes bøger digitaliseret på eReolen.

Af Pernille Egebæk Vadstrup

"Martha Christensens sympatiske og stilfærdige debutroman former sig ikke som nogen anklage, men den gør paa en meget personlig maade opmærksom paa et problem, som de færreste mennesker skænker en tanke i hverdagen. Denne lille tankevækkende bog har utvivlsomt en mission.”

I 1962 modtog forfatter Martha Christensen disse fine ord af Informations litteraturanmelder for sin debutroman Vær god ved Remond. Set fra nutiden kan anmelderens ros dække hele hendes forfatterskab, for det centrale ved Christensens bøger er hendes blide og nærværende måde at rette opmærksomhed på problematikker i samfundet.

Samvittighedsbøger

Christensens blide socialrealistiske romaner fik øgenavnene ”samvittighedsbøger” eller ”de sociale bøger”, og de fleste anmeldelser påpegede hendes evner inden for sprogets kunst. Forfatterens bøger faldt dog i det borgerlige publikums smag, og flere af hendes bøger er filmatiseret bl.a. hovedværket Dansen med Regitze (1988), der havde Ghita Nørby og Fritz Helmuth i hovedrollerne og i 1988 blev nomineret til en Oscar. Martha Christensen var en produktiv forfatterinde, og hun nåede inden sin død i 1995 at udgive 15 romaner, 6 novellesamlinger og 1 børnebog, og de fleste er tilgængelige på eReolen.

De svageste får en stemme

Christensen var autodidakt forfatter, og hun brugte sin viden og erfaring som uddannet pædagog i litteraturen. Det er særligt hendes intuitive fornemmelse for denne verden, anmelderne fremhævede, da hun udtrykte empati for samfundets svageste, og i bøgerne fik eksempelvis børnene,  de evnesvage og de handicappede en stemme. Bøgernes tematik og personskildringer havde til formål at vække læserens dårlige samvittighed, og det gjorde Christensen godt. Det virker, og som læser får jeg lyst til at tage mig af staklerne.

Debuten

Debutromanen Vær god ved Remond (1962) handler om den evnesvage dreng Remond. Da moderen gifter sig og får et normalt barn, udviser Remond stærk jalousi mod lillesøsteren, og bliver sendt i institution. Her møder Remond, som derhjemme, også svigt, da hans yndlingspædagog rejser, og den lille dreng er endnu engang alene. Romanens titel Vær god ved Remond understreger et ønske til systemet om at tage sig godt af barnet, men systemet svigter. Debuten blev af anmelderne omtalt som en ”tankevækkende bog”, og historien om lille Remond fortælles med en ”smuk og ganske overbevisende indlevelsesevne.”

Rammer lige, hvor de skal

Samme svigt af systemet optræder i andre af Martha Christensens romaner b. la.  Når mor kommer hjem (1995), hvor drengen Ronnie på 11 efterlades alene hjemme med sine mindre søskende, da moderen skal i fængsel i 3 måneder. I romanen Tusindfryd (1984) anbringes en gruppe retarderede alene uden pædagoger i et kollektiv og i Manden som ville ingen ondt (1989) befinder socialrådgiveren Daniel sig pludseligt i et dilemma, da en voldsramt kvinde og hendes barn flytter ind. Fælles for personerne i Martha Christensens ”samvittighedsbøger” er, at de bare vil elskes, men de bliver placeret i miljøer, hvor de ikke bliver det, fordi de er ude af stand til at klare sig selv. De overlades til professionelle behandlere, der tager sig af dem, men de holder ikke af dem. Det gør læseren til gengæld, og Christensens romaner rammer lige, hvor de skal.

Et varmt hovedværk

Det er dog ikke alle Martha Christensens bøger, der handler om systemets svigt af samfundets afvigere. Familien og særligt kvinderollen er også et ofte benyttet motiv i Christensens forfatterskab. Det er romanerne Vores egen Irene (1976), En fridag til Fru Larsen (1977), der hver handler om to undertrykte kvinder, og helt modsat en stærk kvinderolle i Dansen med Regitze (1988).

Dansen med Regitze

Familieromanen Dansen med Regitze (1988) betragtes som Christensens hovedværk, og det adskiller sig fra de socialrealistiske ”samvittighedsbøger”, da bogen er en varm historie om et ægteskab med både kærlighed og udfordringer. Romanens fortæller er den stille og konfliktsky arbejder Karl Aage, der er gift med den handlekraftige og elskværdige kvinde, Regitze. Til en sommerfest med familie og venner i parrets kolonihave, tænker Karl Aage tilbage på deres livs ”dans” sammen. Hans tilbageblik og sommerfesten er kædet fint sammen i denne roman, og fortælleteknikken er en af de roser, som Martha Christensen fik i 1988.

En forelskelse, der smitter

Christensen fik også stor ros for sin skildring af den stærke kvindefigur Regitze, og hendes hjertevarme og smukke portræt af et ægteskab mellem mand og kone. I Kristeligt Dagblad blev romanen beskrevet således: ”Det er sjældent, man om en roman kan sige, at den handler om alle mennesker. Men det gør ”Dansen med Regitze”. Det er en af de varmeste og dejligste romaner, Martha Christensen har skrevet.”(1987). I information skrev anmelderen ”en forelskelse omkring hovedpersonen, der smitter” (1987), og man kan ikke andet end at holde af Regitze, som åbner sine arme og hjem for mennesker, der har brug for omsorg. 

Derfor bør du læse Martha Christensen:

Den overordnede læseoplevelse i Martha Christensen bøger fremkalder hjertevarme og empati. Hendes bøger giver læseren indblik i almindelige menneskers dyrebare liv, hvilket både inkluderer alenemoderen, den evnesvage og arbejderfamilien. Som Information skriver om forfatteren i 1988: ”Martha Christensen er så klog, at man altid bliver klogere på mennesker, når man læser hende”. Det er livsbekræftende bøger, der prikker til læserens samvittighed, og hun skildrer barske tematikker på en let og tilgængelig måde.

Enkelt hverdagssprog

En af Martha Christensens særlige kvaliteter er, at hendes bøger er skrevet i et enkelt hverdagssprog, så de fleste kan være med. Den enkle fortællestil bevirker, at historien træder mere frem, da det lader til at være Christensens ambition frem for det kunstneriske udtryk. Socialrealismen og karaktererne kombineret med det enkelte sprog vil tiltale en bred gruppe læsere.

Læs Martha Christensen hvis du kan lide forfattere som Tove Ditlevsen, Vita Andersen, Dea Trier Mørch, Helle Helle og Naja Marie Aidt, så bør du læse Martha Christensens bøger.  

Fakta om forfatteren

  • Født: d.12. juni 1926, Holsted
  • Død: d.3. januar 1995, Svanninge (69 år)
  • Debut: Vær god ved Remond (1962)
  • Litteraturpriser: bl.a. Herman Bangs mindelegat og Boghandlernes Gyldne Laurbær (1988)

Klik her for bøger på eReolen af Martha Christensen.

Retrodigitaliseret litteratur

Denne artikel blev skrevet af Københavns Kommunes Biblioteker og kan læses her i en lettere redigeret form. 

Artiklen er en del af en serie af såkaldte retroanmeldelser, hvor der sættes fokus på forfattere, der ikke længere står på alle danskeres bogreoler, men som stadig fortjener stor opmærksomhed. Flere af forfatternes bøger er blevet retrodigitaliseret og ligger frit tilgængeligt på eReolen.

Materialer