
Læseklub 3: AAA – Tre nyopdagede briter
Tre forfattere, der blev definerende for den eksperimenterende litterære periode i 1960’erne, kendt som britisk avantgarde. Et opgør med tidens litterære establishment.
Ann Quin er kendt for sine poetiske og eksperimenterende romaner, og sidste år udkom romanen Tre for første gang på dansk – en skildring af et borgerligt ægtepars hemmeligheder.
Anna Kavans litteratur er blevet karakteriseret som urovækkende og intens. I novellesamlingen En skinnende grøn mark synes alt godt og roligt, men under overfladen sitrer det hele og fremmedgørelsen lurer konstant.
Alexander Trocchi er kendetegnet for sin rå skotske beat. I Kains bog oplever vi hverdagen gennem en misbrugers løbe- og blodbane i underklassens til tider trøstesløse tomrum.
Læseklubben mødes tredje onsdag i måneden kl. 17.00-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 10. august. Tilmeldingsfrist inden 1. januar 2024.
Mødedatoer:
17/1: Velkomst – første bog udleveres
21/2: Ann Quin: Tre
20/3: Anna Kavan: En skinnende grøn mark
17/4: Alexander Trocchi: Kains bog