
Læseklub 9: Kvinden bag pseudonymet
For nutidens forfattere kan det være direkte frisættende og gøre det muligt for dem at eksperimentere med nye litterære genrer. Mystikken omkring et pseudonym kan endda appellere til flere nysgerrige læsere.
Der kan være politiske, religiøse og (køns)historiske grunde til, at en forfatter vælger anonymiteten og skriver under pseudonym. Fortidens kvindelige forfattere har eksempelvis oplevet store udfordringer – ene og alene på grund af deres køn.
Med en fordomsfuld og mandsdomineret forlagsbranche blev de igen og igen mødt af lukkede døre. Den eneste udvej for dem var derfor at ‘skifte køn’.
Vi sætter i denne læseklub spot på en række kvindelige forfattere, som i sin tid blev nødt til at udgive deres værker under mandligt pseudonym – ellers var bøgerne aldrig udkommet.
Flere af forfatterne er stadig mest kendt under deres mandlige pseudonymer, men måske er det på tide, at de generobrer deres virkelige identitet i litteraturhistorien – og dermed i læsernes bevidsthed.
Læseklubben mødes tredje mandag i måneden kl. 10.30-12.00 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 10. august. Tilmeldingsfrist inden 1. september.
Mødedatoer:
18/9: Velkomst – første bog udleveres
16/10: Karen Blixen (Isak Dinesen): Babettes gæstebud
20/11: Mary Ann Evans (George Eliot): Silas Marner
18/12: Amantine Aurore Dupin (George Sand): Indiana
15/1: Charlotte Brontë (Currer Bell): Jane Eyre
19/2: Louisa May Alcott (A.M. Barnard): Bag en maske
18/3: Violet Paget (Vernon Lee): Hjemsøgelser