
Velkommen til læseklubberne
Det er gratis at være med i læseklubberne. Biblioteket sørger for bestilling og udlån af bøgerne. Du får en introduktion til klubbens tema og de praktiske detaljer ved velkomstmødet, hvor du også får udleveret den første bog.
Herefter står medlemmerne selv for, hvordan møderne skal forløbe. For at bevare dynamikken i klubberne er det vigtigt, at du deltager i langt de fleste møder og får læst bøgerne.
På Gentofte Hovedbibliotek mødes læseklubberne i mødelokalerne på 1. sal. Hver læseklub har sin egen hylde i reolen foran mødelokalerne, hvor du selv henter din læseklub-bog. Efter mødet afleveres bogen ved selvbetjeningen i stueetagen.
Er du ordblind eller svagtseende, er du også velkommen i læseklubberne. Skriv det i din tilmelding, så hjælper vi dig videre.