App'en Biblioteket - dit bibliotek på farten

10.000 Gentofte borgere bruger allerede bibliotekets app flittigt, og det er der flere gode grunde til.

Når du har downloadet app'en, får du nemlig et hurtigt overblik over dine lån, reserveringer, og så får du direkte besked, når du enten skal aflevere eller hente materialer. 

Hent appen i App Store eller Google Play

Scan & lån

En af de populære funktioner i app'en er ”Scan & lån”, hvor du kan låne materialer direkte på telefonen – smart og simpelt.

Læs mere om Scan & lån

Få besked, når det er tid til at hente eller aflevere

Hvis du vil have glæde af alle funktionerne i app'en, er det vigtigt, at du siger ja tak til notifikationer. Så får du nemlig automatisk besked, når dine reserverede materialer er klar til afhentning, og hvornår det er tid til at aflevere igen.

Nye funktioner i appen

Vi arbejder hele tiden på at forbedre app'en, så det bliver endnu mere fleksibelt at bruge den. Og der er netop kommet flere fordele ved at bruge app'en.

  • Hold styr på børnenes lån

    Med den nye Flerbruger-funktion kan du som forælder holde styr på børnenes lån. Det er også muligt at tilføje brugerne på tværs af kommuner på samme brugerliste, så det er nemt at skifte mellem dem.

    Find "Min side" i app'en, og klik på dit navn. Her får du en menu, hvor du kan tilføje eller fjerne brugere. Du kan have op til ti brugere. Hvis en bruger skifter adgangskode, skal du dog logge ind igen. 

    Sådan kommer du i gang med Flerbruger-funktionen

  • Sæt reserveringer på pause

    Du får også mulighed for at sætte dine reserveringer på pause direkte i app'en. F.eks hvis du skal på ferie eller er i gang med en anden god bog.

    Under "Mine reserveringer" trykker du på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælger, hvor længe pausen skal være. Det er en god idé at sætte reserveringerne på pause senest syv dage inden, du reelt skal bruge pausen.

    Vores system kan desværre ikke stoppe bøgerne på rejsen, hvis det først er blevet din tur til at låne.

  • Indstil en interessedato

    Når du skriver dig på venteliste til et materiale, har du også mulighed for at skrive en interessedato, hvor du kan angive, hvor længe du vil vente på bogen.

Hent den i App Store eller på Google Play

Vil du have dit bibliotek med dig hjem på din telefon eller tablet? Så skal du hente app'en "Biblioteket" i Apple Store eller Google Play.

Når du henter app'en i App Store eller Google Play, skal du vælge din kommune, og så er du i gang. Login er det samme, som du bruger til at logge ind på vores website.