
Lær ukrainsk med online sprogkurser
Tи розмовляєш українською?
Drømmer du om at være i stand til at svare ja til det spørgsmål – altså om du taler ukrainsk – så behøver det ikke at være så svært at komme i gang.
Og det samme gælder sådan set, hvis det er et andet sprog, du drømmer om at mestre.
Lær ukrainsk med Mango Languages
Med dit bibliotekslogin får du adgang til flere end 70 sprogkurser på den digitale tjeneste Mango Languages. Kurserne fokuserer på fire områder: ordforråd, udtale, grammatik og kultur.
Kurserne er designet, så du får øvet din sprogforståelse og hukommelse, og så er de suppleret med tests og quizzer. Alle kurser findes på forskellige niveauer.
Sådan kommer du i gang med dit sprogkursus på Mango Languages
Ukrainske sprogkurser på eReolen Global
Det er også muligt at kaste sig over det ukrainske sprog på eReolen Global, hvor du lige nu finder to forskellige kurser på e-bog. Du har gratis adgang til sprogkurserne med dit bibliotekslogin.