Filmstriben

Gentofte lukker adgang til Filmstriben

Fra 1. maj 2023 er der ikke længere adgang til Filmstriben via Gentofte Bibliotekerne.

Beslutningen om at opsige aftalen med Filmstriben kommer efter nogle år, hvor udgiften til de digitale udlån er steget kraftigt.

Lukningen af Filmstriben er en politisk beslutning, og du kan læse mere om baggrunden på side 41 i referatet fra mødet i kommunalbestyrelsen

Spørgsmål og svar

Hvornår mister jeg adgangen til Filmstriben hjemmefra?

Adgangen lukker fra den 1. maj 2023.

Kan jeg se film på Filmstriben, når jeg er på biblioteket?

Du kan se visse film, men det er ikke samme filmkatalog.

Holder bibliotekerne op med at vise film fra Filmstriben?

Vi kommer stadig til at afholde filmvisninger på bibliotekerne.

Kan jeg ikke bare betale og få adgang til Filmstriben – som et abonnement?

Filmstriben er et digitalt bibliotekstilbud og har således ikke abonnementsmodeller med betaling.

Hvordan kan jeg så få adgang til film?

Gentofte Bibliotekerne har en stor samling af DVD’er.