
Ændrede åbningstider på Ordrup Bibliotek
03.04.23
På Ordrup Bibliotek vil den tid, man kan være på biblioteket uden personale, være indskrænket i en periode.
Frem til udgangen af maj måned vil den ubemandede åbningstid være indskrænket til kl. 19.00 på hverdage og kl. 14.00 i weekender.
Den indskrænkede åbningstid skyldes, at vi desværre i en længere periode har oplevet hensynsløs adfærd og hærværk på biblioteket.
Det er noget vi tager meget alvorligt, og vi har vurderet, at vi desværre er nødt til i en periode at indskrænke den ubemandede åbningstid.