Brætspilsdag

Kom til brætspilsdag på Dyssegård Bibliotek

Har du lyst til at udforske brætspilsgenren og måske også udfordre venner og familie til at spille en masse forskellige brætspil?

Brætspilsgenren er i kraftig vækst, og det mærker vi også på biblioteket. Vi arrangerer derfor en brætsspilsdag på Dyssegård Bibliotek lørdag den 23. september kl. 10-14.

Her kan du både se og prøve en masse forskellige brætspil. Vi har nemlig inviteret spilbutikken Faraos Cigarer til at opsætte en stand, hvor du kan se et bredt udvalg af de nyeste spil. Alt fra strategispil, designerspil, to-mandsspil, samarbejdsspil og så videre.

Biblioteket har også en stor samling af brætspil, som du kan prøve og låne med hjem.

Du kan også afprøve nogle af spillene på dagen. Dagens spilvært, David Larsson, hjælper med at sætte spil i gang, afklare regler og gøre sit bedste for, at I, der har lyst til spille, får en fantastisk oplevelse med brætspil.

Og måske bliver du så inspireret, at du får lyst til at være med i den nyopstartede brætspilsklub på Gentoftegade Bibliotek. Brætspilsklubben mødes første gang på Gentoftegade Bibliotek den 10. oktober.

Læs meget mere om den nye brætspilsklub i Gentoftegade her