Kort over Gentoftes skjulte steder
Kort over Gentoftes skjulte steder

Guide til Gentoftes skjulte steder

Alle kender Bernstorffsparken og Bellevue, men hvad med en tur til Gentoftes mere ukendte hjørner? Gentofte Bibliotekerne, Grøn Guide Gentofte og Lokalhistorisk Arkiv guider til gåture i Corona-tiden. Tag på opdagelse i Gentoftes baghave og få historierne bag de grønne lommer.

I 2020 skal danskerne smage, opleve og gå på opdagelse i vilde vidunderlige Danmark. Under overskriften ’Vores Natur’ samarbejder DR, Danmarks natur- og friluftsorganisationer og bibliotekerne om at vise nye veje til naturen. Det er ekstra aktuelt nu, for hvor tager man hen, når museerne lukker og landet går i karantæne? Et oplagt svar kunne være: Naturen.

I Gentofte er næsten ni tiendedel af kommunen dækket af bygninger og infrastruktur, men der er også grønne lommer af gamle moser, teglværksgrave og et ægte vildnis at finde. Her er en guide til seks af de mindre kendte steder og den kultur- og naturhistorie, der ligger bag.

Tip: Hold musen henover billederne for at få mere information om, hvad du ser på.

Print kortet

Du kan printe den pdf på tre A4-sider med kort, billeder og tekster, der ligger her på siden. Eller læse om de seks steder herunder. Klik på overskrifterne for at se placeringen i Google Maps.

Det er nemt at finde sit helt eget hjørne af Mariebjerg Kirkegård.

1. Mariebjerg Kirkegård – en arkitektonisk perle

En kirkegård er jo bare en kirkegård! Det gælder dog ikke alle kirkegårde. Mariebjerg er noget helt for sig og er i Kulturministeriets kanon fra 2005 udpeget som et af de 12 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark.

Kirkegården blev indviet i 1936, og den er planlagt af den kendte anlægsgartner G.N. Brandt. Opbygningen består af mange forskellige rum omgivet af store takshække med hvert sit udtryk. Ét rum minder om en solbeskinnet lysning i skoven, et andet om en lidt mørk og mystisk urskov, og atter andre er vokset fuldstændigt til med bambus. Den yderste del af kirkegården har et smukt skovagtigt præg, og et sted er der endda en gammel grusgrav med stejle kanter.

Børn og voksne kan bruge timer på at gå på opdagelse og finde det ene magiske sted efter det andet. Læg mærke til de mange vilde blomster og insekter, der uforstyrret lever mellem gravene. Husk dog, at det også er en kirkegård, og tag hensyn til de andre besøgende, der måske sørger over dem, de har mistet.

Der findes derimod en fin legeplads med en svævebane.

Foto fra omkring år 1900 af teglværkets lergrav med tipvognsbane.

2. Vintappersøen – stilheden sænker sig

Vintappersøen ligger lige op ad motorvejen, og en gåtur her er normalt meget påvirket af trafikstøj. Men lige nu er der færre biler på motorvejen, så benyt lejligheden til at opleve den smukke sø. Der er altid mange forskellige fugle i søen - svaner, gråænder og blishøns med unger, der ikke lader til at blive generet af støjen fra motorvejen. Der er også mange vilde blomster langs søen, så pluk en lille buket med hjem.

Søen hørte til Vintappergården, der oprindeligt hed Nørregård. Den store gård, som stadig ligger sydøst for søen, fik sit nuværende navn, da en vinhandler fra Helsingør købte stedet i 1770.

Ud mod søen fra Ørnegårdsvej lå Jægersborg Teglværk, som var i funktion 1847-54 og igen 1874-1919. Der skulle millioner af mursten og tegl til at bygge de mange boliger i Gentofte og i hovedstaden, som blev opført på denne tid. Det var både mænd, kvinder og børn, som arbejdede på teglværkerne. Mændenes arbejdsdag startede allerede klokken seks om morgenen. Kvinderne kom ved middagstid med småbørn og madpakker, og både kvinder og skolebørn hjalp til om eftermiddagen. Gården og søen har været på mange hænder – til sidst Gentofte Kommunes, der i 1919 købte hele området og senere anlagde Mariebjerg Kirkegård.

Karens Hus omkring år 1910.

3. Ordrup Krat – resterne af et vildnis

Ordrup Krat ligger lige syd for Dyrehaven. I 1700-tallet var det et vildnis, hvor bønderne hentede brænde og skar tørv til brændsel. I dag er Ordrup Krat et tilgroet vildnis med et meget anderledes udtryk end det afgræssede Jægersborg Dyrehave. Inde midt i skoven findes rester af Ordrup Krats batteri, en del af Københavns Befæstning. Der er en stor betonmur, som det er sjovt at løbe op på for børnene. Mellem Ordrup Krat og Jægersborg Dyrehave ligger Ordrup Eng, hvor der går græssende heste, og er mange vilde blomster. På begge sider af engen er der stejle trapper op fra skoven, der giver god træning at løbe op og ned ad.

Omkring Ordrup Krat ligger mange spændende historiske bygninger. Se fx landstedet Skovgården på Krathusvej 6. Pragtvillaen blev opført i 1820 og blev fra 1831 brugt som sommerhus af storkøbmand Hans Puggaard og hans kone Bolette. Hans og Bolette inviterede tidens store kunstnere, bl.a. C. W. Eckersberg, Gottlieb Bindesbøll og Bertel Thorvaldsen, til at komme på salonbesøg om sommeren. Her diskuterede de italiensk kunst, politik og meget mere.

Skovgården ligger faktisk ikke på sin oprindelige plads, men blev flyttet fra Skovgårdsvej 56, efter Gentofte Kommune overtog landstedet i 1943. Der skulle bygges en ny skole på grund af den store befolkningstilvækst i de foregående årtier. Det blev til Skovgårdsskolen, der åbnede i 1951. Spadsér også ned til hjørnet mellem Ørnekulsvej og Krathusvej. Her ligger et sødt lille hus, der kaldes ”Karens hus”. Her boede familien Puggaards kusk og hans kone Karen.

Væltede træer og mørkt mosevand i den stemningsfulde Gammelmose.

4. Gammelmosen – Danmarks ældste fredning

Besøg Gammelmosen, der ligger bag institutionerne på Bank-Mikkelsensvej og Kellersvej og oplev en helt særlig natur med en spændende historie.

Gammelmosen er en tørvemose. Her gravede man firkantede stykker af sammenpresset plantemateriale (tørv) op for at bruge det i komfuret eller kakkelovnen. Tørv var meget eftertragtet som energikilde, og alle moser rundt om København var i løbet af 1800-tallet næsten udgravede. Derfor besluttede Kong Christian den 8. i 1844 at frede Gammelmosen for at undersøge, hvor hurtigt en mose kunne danne tørv. Det betød, at der blev lukket for adgang til mosen, og dyre- og plantelivet har siden passet sig selv. Træerne får fx lov at vælte og rådne i mosebunden.

Prøv at lægge mærke til det spændende tørvemos eller sphagnum. Det er en utrolig plante, der kan opsuge en stor mængde vand, hvilket man kan mærke, hvis man presser den i hånden. Det er denne egenskab man udnytter, når man opgraver sphagnummen og bruger den som jordforbedring, hvilket desværre er med til at udlede en stor mængde CO2.

Siden 1844 har Københavns Universitet registreret ændringer i mosen fx vandstand og planteliv, og man har fundet ud af, at mosen vokser ca. 4-8 cm i højden om året. Mosen blev åbnet for offentligheden i 2008, men den er stadig fredet, så du skal blive på stierne. Herfra kan du sagtens se det sorte, uhyggelige vand. Oldtidens mennesker mente, at moserne var porten til det overnaturlige. Her ofrede folk til guderne både mad, redskaber, smykker, våben og mennesker.

Asta Nielsen i brudekjole i 'Mod lyset'.

5. Holmehaven – Asta Nielsens filmkulisse

Gå en smuttur i Holmehaven, som ligger i Vangede, lige ved siden af Lyngbyvejen. Den lille park er en forhenværende grus- og lergrav, som tidligere hørte til bondegården Brogården. Her blev etableret et mindre teglværk, hvor man lavede mursten og tagsten, pga. af den lette adgang til ler.

Lergraven er også blevet brugt som filmkulisse. Her indspillede den kendte skuespiller Asta Nielsen stumfilmen 'Mod lyset’ i 1919. Filmen handler om den overfladiske og forkælede Ysabel (Asta Nielsen). Hun bliver gift med en nobel herre, men han afsløres efter brylluppet som kriminel, og Ysabels mor dør af sorg. På morens dødsleje, beslutter Ysabel sig for at blive vækkelsesprædikant. Sluteffekten var byens brand, som blev optaget her i lergraven. Gentofte Brandvæsen sørgede for, at branden holdt sig inden for de afstukne grænser.

Den gamle grusgrav blev i 1950 overtaget af kommunen. Lergraven blev renset op og beplantet, hvorefter Holmehaven åbnede for offentligheden i april 1951. Husk dit skateboard – her er en nemlig en fed skatebane.

Rækkehuse på Rygårds Allé i Studiebyen.

6. Studiebyen - et studie i hyggelighed!

Gå en tur i Studiebyen, der er et boligområde i Hellerup, som består af 104 hyggelige enkelt-, dobbelt- og rækkehuse. Det hedder Studiebyen, fordi direktøren for boligselskabet (KAB) F. C. Boldsen ville afprøve forskellige byggematerialer og boligtyper, samt studere byggeteknikker og arbejdsgange. Derfor hyrede han 23 af datidens bedste arkitekter til at lave forskellige hustyper. Formålet var at skabe bedre boliger med lys og luft til arbejderklassen, som her fik mulighed for at flytte ud af byen.

Boligerne er opført i perioden 1920-24, og ligger på Rygårds Allé, Lundekrogen, Sømarksvej og Lundeskovsvej.  Gå også forbi den lille park Søholmslund, der ligger godt gemt ved Bernstorffsvejens udmunding i Lyngbyvejen. Parken bliver af beboerne i Studiebyen kaldt “Lundeskoven” eller blot “Skoven”, men der er ikke meget skov tilbage.

Filer
Binary Data ()