Selv om det er den talesprogsnære lyrik fra privatsfæren, der har vind i sejlene for tiden, udgives der gudskelov stadig digtbøger med anderledes vidtrækkende vingefang: Henrik Bjelkes Arcana er én af de bøger, der slår benene væk under læseren, og dér ligger man så, hjerneblæst, måbende, til fingerspidserne fuld af et stort, symfonisk sprog, som borer sig ned gennem vor nutids teknokratiske nul-liv for at gengive mennesket dets værdighed. Arcana kommer af det latinske arcanus, som betyder hemmelig. For alkymisterne var det et lægemiddel af en sammensætning, som ikke måtte røbes. Om dette og meget andet i bogens digte giver noterne fuld besked, ja selv fremmedord forklares, så forståelsesvanskelighederne skulle være reduceret på forhånd. - Nogle af de stive anmeldere vil med garanti kalde hele dette anlæg ambitiøst, hvorefter de vil rynke på næsen, for i en mådeholden tid har kunsten det svært, men lyt ikke til de tidsbundne: disse digte går lige i blodet