Allerede titlen på Ditte Steensballes debutdigtsamling angiver de gennemgående temaer som hun har bygget sin bog op omkring. "Under nattens søvn ligger man:/ et udspændt dyr der/ mades med tavse billeder" hedder det i den tekst der fungerer som et motto for samlingens fire suiter af korte, titelløse digte. Søvnens og drømmens billeder lukker op for underbevidsthedens på én gang tavse men også betydningsladede billeder, hvor alt det jeget har kastet bort, eller troede at have glemt, vender tilbage i dunkle, foruroligende billeder: "Skyggen du ikke kan/ bevæge dig uden/ og omvendt". I denne mellemzone mellem drøm og vågen taler teksterne om hjemløshed/ensomhed, men også om øjeblikke af indsigt og oplevelsen af sammenhæng mellem krop og ord. Tematisk og stilistisk hænger DS's digte godt sammen. De definerer konsekvent et sprogligt rum og en menneskelig grundstemning, der dog i længden ikke undgår at virke en anelse for snæver og forsigtigt afventende. I debutsamlinger stritter udtryk og tema ofte i mange retninger. Det gør det absolut ikke her, og man kan ikke sige sig fri for at savne overraskelsen og det uforudsigelige