Digte samlet i fem suiter under overskrifterne: Bjerge, Dale, Landskaber, Sletter og Bjerget Montségur. Digtene stiller menneskene og deres grundvilkår over for naturen og det guddommelige
Placering
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Beskrivelse
Heri: Bark (Der kravler en bille i barkens dybe riller) Basale (De basale, enkle, evig og gyldige værdier. Hånden der rækker over) Bjergenes ånd (De frihedskæmpene søger op i bjergene) Den afsked (Der udspringer af afmægtighed) Du er gået ind i mit blod ; Du (Du er min digter, min fane, min poet. Du er mit åndedræts trompet) Eventyr (Du er som et eventyr) Fra drømmen (Hun gik langsomt hen til porten. Den stod dér i sin simple form) Frans af Assisi (Man kunne se ud over den Umbriske Slette fra Pladsen foran) Fred (Først når smerten) Fugletræet (Han sagde aldrig noget, ikke et ord kom fra hans mund) Hasta Luego (Hasta la Vista, Til vi ses igen. 'Hasta Luego', På gensyn min ven!) Hun havde tabt sit hjerte (Til det guddommelige) Hvisken om evigheden (Jeg savner ham, der bor inde i dig) I dag (I dag læser vi eventyret om 'farvel') 'Il campo' (Efter en lang togrejse var de nået til SIENA) Lyd (Det er tyst og mørkt, ingen lyd kan komme derind og udenfor) Maskepi (Uundgrundelige øjne i maskepi) Menneskebjerget (Der er et postyr, en råben og en) Montségur (Lyt, lyt) Morgensalme (Du var der en morgen) Måske (Måske var det bare en drøm, måske en sag mellem migselv og mig) Når bjergene kalder ; To vinger (Mit hjertes sommerfugl søger dig) Uden navn (Hendes krop var spændt og strakt, som kunne hun nå helt derop) Udsigten til Alhambra (Granada var larmende. Der strømmede larmende, knitrende) Under bladene (Alverdens skøndhed skal du se, om end dit syn formørkes) Vilde blomster (Og jeg vil indånde duften fra markens vilde blomst)
ISBN
8775285525
Udgave
[1. oplag] (2005)
Omfang
68 sider
Forlag
Attika
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Lektørudtalelse
De fem suiter af digte som Bettina Howitz's samling består af henviser alle til natur og geografiske lokaliteter. Naturen optræder konkret i en række rejsenotater fra Assisi, Siena og Alhambra, eller hun benytter sig af historisk stof som i det lange, fortællende digt om inkvisitionens undertrykkelse og ødelæggelse af katharerne og deres rige kultur på det hellige bjerg Montségur i 1244. Mest af alt inkarnerer naturen i BH's digte dog åndelige og guddommelige kræfter, der er større og mere fuldkomne end den menneskeskabte kultur: "Måske er vi støv på klippens hænder?/ Er snavs den nødig vil påmindes om./ Så derfor puster den vildt i epoker./ For at gøre hånden ren-". Digtene er teatralske i deres udtryk og bygget op på modsætninger mellem kærlighed/ondskab, orden/kaos, frihed/tvang på en måde som ikke undgår at virke temmelig stereotyp og forudsigelig. Selv i samlingens kærlighedsdigte savnes der en større grad af sanselighed og konkretion. Digtene tematiserer store og stærke følelser og reflekterer over eksistentielle grundvilkår, men det sproglige udtryk er ikke tilsvarende nuanceret og i stand til at gribe eller overraske læseren. Udover tre samlinger af lyrik og prosa på engelsk har BH tidligere udgivet novellesamlingen Støv, 1995