Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Ella synes det er svært at vide, hvordan hun skal opføre sig, når hun er på besøg hjemme hos Noa. Heldigvis har de ikke så mange regler. Fra 4 år

Beskrivelse

Ella skal med Noa hjem og lege, og hun har glædet sig længe. Alligevel bekymrer hun sig om, hvordan hun skal opføre sig hjemme hos Noa, og hvilke regler de har. Noa bor sammen med sin mormor, og hun vil lave pandekager med is til dem, men Ella mener ikke, hun må spise is på en hverdag. Hjemme hos Noa skal man heller ikke bekymre sig om, hvordan man sidder pænt ved bordet, eller hvornår man skal rydde op. Noas mormor siger, at man ikke skal bekymre sig om den slags, men bare have det sjovt. Forfatteren har også udgivet ungdomsromanen Hold ud og illustrator har også illustreret fx Ella fortæller sørgeligheder

Vurdering

Dejlig billedbog med skønne farverige illustrationer og fængende tekst. Mange børn vil kunne genkende problematikken med at være i tvivl om, hvilke regler der gælder hjemme hos en ven. En herlig historie som prikker lidt til de stramme regler, som nogle familier har omkring fx sukkerforbrug, samtidig med den viser hvordan regler kan være forskellige

Andre bøger om samme emne

I Prinsesse Arabella og bedstemor fortælles en fin historie om både venskab og god opførsel. Hotel Alt-er-tilladt handler om Emma og Theo som er sure over, at deres far har så mange regler