Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Amina drømmer om at kvalificere sig til ungdoms-EM i løb. Hun må derfor træne hårdt for igen at blive den hurtigste på løbeholdet. Men måske træner hun for hårdt og kan man komme på landsholdet, hvis man ikke er svensk statsborger? For 8-9 år

Beskrivelse

Amina er ved at være ovenpå efter sin skade, da hendes træner fortæller at der snart er udtagelse til ungdoms-EM. For at kvalificere sig, skal Amina kunne løbe stærkere end nogensinde før. Men Aminas tider bliver ikke bedre af hård træning og alt bliver yderligere kompliceret, da Amina også skal finde ud af, om hun i det hele taget kan blive svensk statsborger. "Sats alt, Amina" er 4. bog om den somaliske pige Amina. Bogen kan læses selvstændigt

Vurdering

Rigtig god bog om Amina fra Somalia, som har oplevet krig i sit hjemland, er flygtet alene til Sverige og som er blevet genforenet med sin mor efter 2 år. En rigtig hjertevarm historie om venskaber på tværs af kulturer og om at kæmpe for det man drømmer om

Andre bøger om samme emne

Af samme forfatter findes Løb, Amina!, Kom igen, Amina! ogGiv ikke op, Amina!. Af andre bøger om venskaber på tværs af kulturer kan nævnes Ayses pyjamasfest