Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Skildpadden Blom holder enormt af hjemmebagte boller med syltetøj og måneskinsbade. En dag møder hun en lille larve som hun inviterer med hjem. De har det så skønt, men så forsvinder larven og Blom er alene. Kommer hendes lille nye ven tilbage igen? For 5-9-årige

Beskrivelse

"Bogen om Blom" inviterer os indenfor i den lille skildpaddes tankeforestilling om verden. Blom holder af at være til i verden, hun holder af at læse, at bage boller, at samle muslingeskaller og drømme sig afsted med vinden. Blom føler savnet da hendes lille ven larven forsvinder, mon hun kommer til at se den igen? Bogen er delt ind ind i 10 kapitler og er gennemillustreret af Anna Jacobina Jacobsen

Vurdering

En helt vidunderlig bog af Tina Sakura Bestle, der emmer af fantasi, filosofi, livsglæde og det smukke i livet, kombineret med smukke illustrationer, der på fineste vis støtter den drømmende og filosofiske tone i bogen. Velegnet til højtlæsning, hvor den klart vil appellere til en god snak om livets små talrige glæder. Man bliver ganske enkelt bare helt glad i krop og sjæl

Andre bøger om samme emne

"Bogen om Blom" har sin helt egen tone men man finder det lidt umage venskab, som lader vente på sig i Kim Fupz Aakesons mere melankolske fortælling Krapyl