Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Faktabog om skrald og om hvordan vi kan forvandle vores affald til en nyttig og værdifuld ressource ved hjælp af genanvendelse. Derudover fortælles affaldets historie fra stenalderen til i dag. Til oplæsning til børn fra 7 år og selvlæsning fra 9 år. Velegnet til emnearbejde i skolen

Beskrivelse

Bogen fortæller om affald: ting vi kasserer, ting der er gået i stykker og emballagen - alt det vi bruger og smider væk hver dag. Der er et afsnit om behandling af affald: rensningsanlæg, komposteringsanlæg, genanvendelse med eksempler på glas, papir og plast samt affaldsdeponi med ikke-genanvendelig affald og forbrændingsanlæg. Derefter fortælles affaldets historie: Udviklingen fra fattige, selvforsynende mennesker på landet, til fabrikker og butikker i byen, som førte til mere affald. Der er affald alle steder: i havet, på bjerge og i rummet. Sidste del handler om hvad der sker med affaldet rundt i verden samt nogle gode råd til at begrænse mængden af vores skrald og affald

Vurdering

Korte tekster og mange billeder er med til at formidle bogens budskabet: forfatteren opmuntrer og opfordrer børn, unge og voksne til at tænke over og gøre noget ved vores forurenede verden. Det er et meget aktuelt emne, som helt sikkert vil blive efterspurgt

Andre bøger om samme emne

Læs mere i Affaldsbogen og Affald fra serien "faktisk!". Større børn kan læse mere i Alt om affald