Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Fire letlæselige bøger om Fie og hendes far. Far er pinlig, når han åbner dansen til klassefesten, når han opfører sig som en klovn i cirkus, når han glemmer alverdens ting til ferien, og når han taber mobilen ned i kagedejen. Men Fie elsker ham alligevel. Let at læse, fra 7 år

Beskrivelse

De fire første bøger i serien "Fie og far" har lix 5/ let-tal 13-16. Fie elsker sin far, men det er helt tydeligt for alle, at Fies far er pinlig, men han vinder opmærksomhed og redder altid situationen til sidst. I "Far er pinlig" øver Fie og far sig i at danse skørt hjemme i stuen, men da far byder op til dans ved klassefesten, føler Fie et øjeblik, at far ødelægger hendes fest. Ligeledes sker det i cirkus, da klovnen er syg, og far leger vikar. Da Fie og far skal på ferie, og alt er pakket på nær billetterne, som far ikke har styr på, samt da de bager kage til klassen, og mobilen pludselig er væk

Vurdering

Forfatter og illustrator har i samarbejde formået at begå fire gode bøger. De har hårde farverige omslag. Historierne er sjove at læse, og de farverige illustrationer understøtter og udvider den letlæselige tekst, hvor alle følelser mellem far og Fie er i spil

Andre bøger om samme emne

 Molly my til fest - Bo danser bedst er skrevet af samme forfatter og har samme tema. Bøgerne om Palle af Jørn Jensen har ligeledes sjove pointer mellem Palle og far, hvor far altid opfører sig lidt pinligt