Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

To nye bøger i serien: "Min første bog", som især er bøger til jer mellem 6 og 8 år, som har lyst til at læse om spændende ting fra den virkelige verden. Den ene handler om lyn-hurtige speedbåde og den anden om fremtidens bil: el-bilen

Beskrivelse

I "Speedbåde" kan du læse om seje og lyn-hurtige både, som både sejler race, trækker vandski og kæmpe-bananer for sjov. Men du kan også læse om de allerførste både med motor, og om hvordan speedbåde kan bruges til at redde menneskeliv. I "Elbiler" beskrives de første elektriske biler og det forklares, hvordan der i disse år fremstilles bedre og bedre elbiler, som både kan køre langt og blive ladt hurtigt op. Der er mange billeder og ikke så meget tekst i bøgerne. Der findes elevopgaver på nettet til bøgerne i serien

Vurdering

To udmærkede, små fagbøger, som med store bogstavtyper og på få linjer fortæller om spændende, tekniske emner

Andre bøger om samme emne

Der findes endnu ikke andre fagbøger for børn om el-biler, men der findes en del på nettet. Og så findes der er skæg billedbog på rim om en stakkels lille, rød el-bil: Den lille elbil. Hvis du vil læse mere om hurtige både, kan du finde afsnit i denne fagbog: På opdagelse i superhurtige maskiner, hvor du både kan læse om speedbåde, raketfly og racerbiler