Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Linus følger nidkært alle reglerne i sit arbejde for Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre. Man da han bliver sendt ud for at inspicere et børnehjem med særligt farlige børn, finder både børnene og den indtagende forstander vej til hans hjerte. Fantasy og fantastiske væsner for alle mellem 12 og 16 år

Beskrivelse

Linus Baker bor alene med sin kat og går kun op i sit arbejde for det statslige Direktorat for Kontrol med Magiske Yngre. Staten ønsker at alle magiske væsner skal lade sig registre og driver en lang række børnehjem i hele landet. Linus ønsker naturligvis alle børnene det godt, men han bekymrer sig ikke om deres videre skæbne, når hans sagsbehandling er slut. Den øverste ledelse beder ham aflægge et hemmelighedsstemplet kontrolbesøg på et fjerntliggende børnehjem, som huser en flok ekstremt farlige børn. Linus frygter for sit liv, bl.a. fordi et af børnene er selveste antikrist. Men mens han skriver sine fyldige rapporter går det op for ham, at der er noget helt galt med den måde, børnene bliver behandlet på

Vurdering

Skøn og medrivende fortælling om at være anderledes og om venskaber. Eventyrhuset er en fantastisk roman, der også indeholder en slet skjult kritik af samfundets angst for det, der er anderledes. TJ Klune er ikke tidligere udkommet på dansk, men romanen har vundet flere priser og er bl.a. kåret som Årets Fantasyroman 2021 på Amazon

Andre bøger om samme emne

Bogen er helt oppe på niveau med Harry Potter og De Vises Sten, så skynd dig at få den læst