Tranen

Tranen er Gentofte Kommunes udstillingssted for samtidskunst og har til huse på Gentofte Hovedbibliotek.

I februar 2015 er Traneudstillingen blevet til Tranen.  Kunstinstitutionen har eksisteret som udstillingssted for kunstneriske nybrud siden 1970. Dengang under navnet Tranegården. I 1985 blev den tegnet ind i arkitekturen for det nye Gentofte Hovedbibliotek og fik navnet Traneudstillingen. I 2015, 30 år senere, hedder kunstinstitutionen blot Tranen.

Tranen er en legendarisk udstillingsplatform for kunstneriske nybrud på den eksperimenterende samtidskunstscene, - og siden 1970 har de mest markante danske kunstnere her fundet rum til udvikling af nye kunstneriske udtryk og bevægelser. I dag præsenteres årligt 6 udstillinger á 2 måneders varighed – både solo- og gruppeudstillinger – af yngre, professionelle kunstnere fra ind- og udland. I juni måned åbner vi for Asbjørn Skou Hauntings, der er skabt særligt til stedet.

Besøg Tranen.nu for mere information om udstillingerne.

Sted
Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup

Åbningstider
Man - fre: kl. 8:00 - 20:00
Lør: kl. 10:00 - 16:00
Søn (sep-maj): kl. 10:00 - 16:00

Kontaktinformation
Toke Lykkeberg
Telefon: 3998 5843
E-mail: tln@gentofte.dk
Website: tranen.nu