Børnebiblioteket anbefaler: Bogen ”Papirhjerter”
Med ”Papirhjerter” har Hanne Dagmar Raaberg skrevet den fineste fortælling om at gå fra barn til voksen. Så fin, at hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for den.
Af Miriam Bernhardt
Det er sommer, og hele klassen skal hænge ud ved friluftsbadet – på nær Alva, der skal på sommerferie hos sin far på landet. Hun ville ellers hellere være sammen med sin bedste veninde, den nye dreng i klassen, som alle pigerne er forelsket i, og resten af klassekammeraterne.
Men Alva skal hjem til sin far, for hendes mor skal ud at rejse, og hun må ikke være alene hjemme. Så hun tager modvilligt afsted og bruger sommeren med nabopigen Susie og drengen Alfred. Og måske er det alligevel ikke det værste i verden at skulle bruge sommeren væk fra klassen?
Papirhjerter er skrevet i et let og følsomt sprog. Der står ikke meget på siderne, og formen minder mere om poesi end om almindelig prosa. Bogens form spejler det fine indhold, og på flere af siderne danner bogstaverne former (for eksempel læber og hjerter), der underbygger fortællingen.
Der er fokus på de helt store følelser og de helt små detaljer. Hvad vil det sige at være en god ven, hvordan håndterer man sin første vilde forelskelse, hvad stiller man op med håbløse forældre, der ikke forstår noget som helst, og kan Gud give én bryster, hvis man virkelig ønsker sig det?
Tematikkerne er venskab, forelskelse, loyalitet, tilgivelse og identitet. Sproget er flydende, og formen understøtter handlingen og hovedpersonens følelser. Det er en bog, man næsten sanser mere end man læser, og den kan fange voksne såvel som tweens og teens.
