Den allerførste læsning
Bøger med ord på kun to bogstaver er perfekte til den lille nye elev – og til barnet, der slet ikke kan vente med at lære at læse.
Af Anne Hvilsted
Her har vi samlet række af bøger til den allerførste læsning. Selvom bøgerne kun indeholder ord på to bogstaver, er det lykkedes forfatterne at skabe fine, sammenhængende historier.
Teksterne er lydrette og lette at afkode og er derfor ideelle til den indledende læsetræning, hvor målet er at lære bogstavernes lyde og forstå princippet i at sætte dem sammen.
På bibliotekerne finder du bøgerne sammen med de øvrige letlæsningsbøger - vi kalder dem "to bogstaver". Her står de samlet, så de er nemme at finde.