Har du svært ved læsningen?

Du er ikke alene, hvis du har svært ved at læse eller er ordblind. Bibliotekerne har læsevenlige bøger til alle aldersgrupper, og vores bibliotekarer kan hjælpe og vejlede dig til at finde de rigtige bøger til dig. Her på siden kan du finde inspiration og information om bibliotekets tilbud.

På biblioteket kan du få hjælp til at finde de rigtige materialer. Du kan f.eks. låne lette bøger til voksne og unge.

Lydbøger og film

På eReolen kan du læse ebøger på nettet og høre lydbøger. Du kan bruge eReolen via hjemmesiden ereolen.dk. Du kan også hente appen eReolen og læse og lytte via mobil eller tablet.

Find eReolen her 

På eReolenGo finder du ebøger og lydbøger til børn.

Find eReolen GO her

Der også mulighed for at se et stort udvalg af film på filmstriben.

Find Filmstriben her

Rådgivning og netværk

ordblindhed.dk kan du finde viden og rådgivning om ordblindhed gennem tekst og korte film.

Hjemmesiden henvender sig til mennesker med ordblindhed, deres pårørende samt fagpersoner. Der er information til både børn, unge og voksne.

Ordblindeforeningen

Ordblindeforeningen har afdelinger i hele landet og rådgiver bl.a. om lovgivning og hjælpemidler.

Find foreningens hjemmeside her

Bliv medlem af NOTA

Ordblinde og synshandicappede kan blive medlemmer hos NOTA. For at blive medlem skal du have en erklæring på, at du er ordblind eller synshandicappet.
Du kan se en vejledning til at blive indmeldt her.

Når du er indmeldt i NOTA, kan du låne lydbøger og e-bøger fra NOTA's Bibliotek og få indlæst tekster, du skal bruge til dit studie eller arbejde.

Familienetværket 

Familienetværket er for familier med ordblinde elever i folkeskolen. Du kan kontakte bibliotekar Marianne Skou, for at høre mere om netværkets arrangementer og aktiviteter her