Arkiv for dansk litteratur

Sådan bruger du Arkiv for Dansk Litteratur

Arkiv for Dansk Litteratur er en litteraturhistorisk hjemmeside for udvalgte dele af den ældre danske litteratur – fra middelalderen og frem til midt i det 20. århundrede.

Her får du adgang både til teksterne selv og til introduktioner om størstedelen af forfatterne. Arkiv for Dansk Litteratur er en ressource for forskning, undervisning og bred formidling af ældre dansk litteratur og et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Det Dansk Sprog- og Litteraturselskab.

Digitaliserede udgaver

Teksterne er gengivet efter trykte standardudgaver og kan ses i to forskellige formater - som digitale faksimiler af den trykte udgave og som søgbar tekst. De to formater kan også ses ved siden af hinanden. De digitaliserede tekster er OCR-behandlede og opmærkede i TEI P5. 

Forfatterportrætter

Til en lang række af forfatterskaberne kan du finde en faglig introduktion skrevet til Arkiv for Dansk Litteratur af en ekspert. Disse introduktioner rummer både biografiske oplysninger og en gennemgang af forfatterens litterære produktion. Desuden kan du finde bibliografiske oplysninger om de vigtigste udgaver og den vigtigste senere litteratur om forfatterskabet.