Hvad vil du gøre ved klimaaftrykket
Voksne

Klimavenlig fællesspisning i Dyssegård

Tid
18:00 - 20:00
Pris
Billet voksne: 50 DKK
Billet børn: 25 DKK
Sted
Dyssegård Bibliotek
Dyssegårdsvej 24,
2900 Hellerup
En aften med god mad, grøn inspiration og stærkere nabofællesskab, hvor vi sammen omsætter klimaambitioner til konkret handling i vores eget kvarter.

Kom og spis klimavenligt sammen med andre fra Dyssegårdskvarteret den 23. april, hvor der er Klimahandledag. Lær nogle af dine gode naboer at kende.

Det bliver en uforpligtende hyggelig aften, hvor du, ud over naboer, også kan møde forskellige ildsjæle fra Dyssegård. De vil kort fortælle om klimavenlige initiativer, der allerede eksisterer i vores område eller kan opbygges. 

Det er bl.a. klimaspiseklubber, vild med vilje, kvæggræsserlauget, tøjreparation og seniorhaver. Desuden vil vi snakke om interessen for et Grønt Nabofællesskab.

Klimahandledagen er Danmarks nationale mærkedag for grøn handling, hvor borgere, arbejdspladser, foreninger og institutioner opmuntres til at udføre konkrete klimahandlinger i fællesskab. Målet er at skifte fokus fra snak til handling ved at implementere bæredygtige initiativer i hverdagen. 

Praktisk information

  • Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 15 år
  • Book billet via linket her på siden

Arrangementer på Dyssegård Bibliotek