Voksne

Snus, Vapes & Nikotin: Faglig Salon for unge og forældre

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Alle 6,
2900 Hellerup
ForældreVærket inviterer til et oplæg for unge og forældre om snus, vapes & nikotin.

Nikotin er blevet en del af mange unges hverdag, men hvordan taler man med de unge om snus, nikotinposer, puffbars og vapes?

Denne aften møder I en ung oplægsholder, der selv har været afhængig af nikotinposer og brugte op til to pakker om dagen. Med afsæt i egne erfaringer fortæller han om nikotin, afhængighed og ungdomsliv.

Oplægget kombinerer fakta, humor og ærlighed og gør os klogere på, hvad der gør nikotin så vanedannende. Men også hvad det betyder for de unge, og hvordan man som forælder kan tage snakken og støtte, hvis en ung ønsker at stoppe.

En nærværende aften, der giver både unge og forældre viden og et fælles udgangspunkt for samtalen derhjemme.

Praktisk information

  • Gratis
  • Find billet her på siden

Foredrag på biblioteket