Læseklub 10: Mikroforlag
Fra Libanons borgerkrig til årene efter Kenyas uafhængighed. Fra Fukushimakatastrofen og Nagasaki til en togrejse gennem Europa på flugt fra Rusland. Fra kvinden Joanas rejse fra ung pige til ægteskab til Pauls vej mod døden.

I denne læseklub læser vi et udpluk af mikroforlagenes mange vigtige bøger. Med hypnotiserende, eksperimenterende og forunderlige skrivestile åbner vi op for værker fra det meste af kloden.
Der er både en dansk debutant og det første skelsættende værk fra Brasiliens vigtigste kvindelige forfatter. Vi møder den store afrikanske roman, poetiske genrehybrider og rørende eksilfortællinger. Og vi ser, at de små forlag er garant for store og nødvendige læseoplevelser.
Læseklubben mødes anden onsdag i måneden kl. 15.00-16.30 på Gentofte Hovedbibliotek
Tilmelding
Tilmeldingen åbner den 11. august kl. 8.00, og du kan booke plads på linket herunder (deadline 1. september)
Mødedatoer
10/9: Velkomst – første bog udleveres
8/10: Etel Adnan: Sitt Marie-Rose
12/11: Jakob Fischer Møller: Paul dør
10/12: Erika Kobayashi: Trinity, Trinity, Trinity
14/1: Maria Stepanova: Forsvindingsnummer
11/2: Clarice Lispector: Nær det vilde hjerte
11/3: Ngugi wa Thiong'o: Blodige kronblade