"Stormfulde højder" filmatiseret på ny
Klassikeren "Stormfulde højder" er blevet filmatiseret endnu en gang, og vi anbefaler selvfølgelig (som altid), at du også læser bogen.
Af Tina Friestrup Kristensen
Instruktør Emerald Fennell står bag en storslået nyfortolkning af Emily Brontës ikoniske kærlighedsdrama med Margot Robbie og Jacob Elordi i rollerne som Catherine og Heathcliff.
Men historien om den altopslugende og destruktive kærlighed på de vindblæste heder er langt fra ny på lærredet. Stormfulde højder er blevet filmatiseret adskillige gange og har også fundet vej til både teaterscenen og balletsalen, og ja, selv ind i pophistorien med Kate Bushs uforglemmelige sang fra 1978.
Selvom romanen har fået endnu et ansigtsløft her i 2026, kan originalen fra 1847 stadig noget helt særligt. Den sitrer af lidenskab, hævn og vild natur og minder os om, hvorfor nogle historier aldrig mister deres kraft.