Forfattermøde: Nicole Boyle Rødtnæs
Nicole Boyle Rødtnæs er en af de mest produktive forfattere inden for børne- og ungdomsbøger, og hun indtager scenen hele to gange til BogFesten.
Af Gentofte Bibliotekerne
Hun er en favorit hos børn i flere aldersgrupper, og til BogFesten kan du opleve hende to gange: Først fortæller hun om sine bøger til de 12-15-årige og senere til de 9-12-årige.
Kl. 11.45: Nicole fortæller om nogle af sine titler til de lidt ældre børn, blandt andet Skyggehøj, Magiens alfabeter og Når sandheden svigter.
Kl. 13.00: Nicole fortæller om titler som Iltjagt, Elverdans og Zombie-jæger til de yngre børn.
Der bliver altså rig lejlighed til at dykke ned i Nicole Boyle Rødtnæs’ imponerende store forfatterskab.
Hvorfor glæder vi os?
Nicole Boyle Rødtnæs har en helt særlig evne til at fange de unge læsere. Som en af børnene fra vores bogklubber udbrød: "Hun skriver, så man bare bliver nødt til at læse videre."
Vi glæder os til, at Nicole kommer og inspirerer børnene til at dykke endnu længere ned i hendes spændende bogunivers.