Litterære saloner på Jægersborg Bibliotek

De litterære saloner er et samtaleforum med skiftende temaer. I løbet af foråret 2024 kommer vi omkring temaerne ”Venskab” og ”Hjem.

Til hvert tema hører en film og et opfølgende foredrag om emnet, og vi lægger ud med Venskab i litteraturen. Til hvert tema hører også en udstilling i biblioteksrummet med inspiration til bøger og film.

Se filmen om at genfinde venskab

Fra filmen Kærlighedens historie

Se en filmatisering af den amerikanske forfatter Nicole Krauss roman fra 2005 - en smuk og velskrevet bog om adskillelse, håb, skæbne, holocaust og ikke mindst venskab.

I 2016 blev bogen filmatiseret med Derek Jacobi og Elliott Gould i rollerne som de to ældre mænd, Léo og Bruno, der sent i livet genfandt venskabet fra de unge år.

Lørdag den 20. januar kl. 11.00-13.15

Book billet til filmen her

Litterær salon: Venskab i litteraturen

Foto af Nocole Krauss

Med udgangspunkt i bogen Kærlighedens historie af Nicole Krauss taler vi om, hvad gode venskabsfortællinger kan, og hvordan vi som læsere kan spejle os i dem.

Venskab rummer både følelser af kærlighed og svigt, og i denne fortælling optræder begge dele på baggrund af både nutid og 2. verdenskrig.

Forfatter Dennis Jacob Rosenfeld er vært for salonen.

Torsdag den 21. marts kl. 17.30-19.30

Book billet til Litterær Salon: Venskab i litteraturen

I april kigger vi på temaet Hjem og starter igen med en film.

Film: Flugt

Tegnefilmsbillede af Amin

Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med en hemmelighed fra fortiden.

Opgøret sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul, men også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandlede tryghed til krig og splittelse.

Lørdag den 13. april kl. 11.00-12.30

Book billet til filmen

Litterær salon: Hjem

Som opfølgning til visningen af filmen "Flugt" fokuserer denne litterære salon på begrebet hjem.

Ordet "hjem" dækker over mange ting: et fysisk sted, et land, en følelse eller et menneske. Hjemmet er vores trygge base og noget, vi kan savne, noget vi kan være separeret fra og hige efter at vende tilbage til.

Samtalen denne aften tager udgangspunkt i Judith Hermanns roman Hjem. I romanen leder flere personer efter et sted at kalde hjem, og Hermann skriver som altid eventyrligt og medrivende.

Aftenens vært er forfatter og foredragsholder Dennis Jacob Rosenfeld.

Torsdag den 18. april kl. 17.30-19.30

Book billet til Litterær Salon: Venskab

 

Materialer