Dukken der blev væk bogforside

Biblioteket anbefaler: Bogen "Dukken der blev væk"

06.04.22
Den Oscar-nominerede film "The Lost Daughter" er baseret på romanen "Dukken der blev væk" af den gådefulde italienske forfatter, Elena Ferrante.

Dukken der blev væk (2006) hænger tematisk sammen med Ferrantes debutroman Besværende kærlighed (1992) og Forladte dage (2002). De tre bøger kendes samlet som Kærlighedstrilogien.

Kampen mellem kærlighed og frihed

Dukken der blev væk er skrevet inden den meget populære Napoli-serie, som blev Ferrantes internationale gennembrud, og er i modsætning til den vidtforgrenede handling i roman-kvartetten, en kort, stram fortælling om det komplekse moderskab og om kampen mellem kærlighed og frihed.

Romanens hovedperson er den midaldrende universitetslektor Leda. Hun er fraskilt, og hendes to voksne døtre er begge flyttet til Canada, hvor deres far bor. Leda kan derfor for første gang i mange år nyde sin frihed og beslutter sig for at tilbringe hele sommeren alene ved havet tæt på Napoli.

På stranden møder hun en stor og livlig lokal familie og fascineres af den unge, smukke Nina og hendes fire-årige datter Elena. Leda er både tiltrukket og frastødt af det symbiotiske forhold mellem moderen og datteren.

Den lille pige bærer konstant rundt på sin dukke, og de behandler den nærmest som et selvstændigt medlem af familien. På et tidspunkt bliver dukken væk, og Leda finder den, men vælger impulsivt at beholde den.

Den komplekse moderrolle

Ved mødet med den napolitanske familie genoplever Leda sin egen barndom og ungdom. Hendes indtryk af den tætte relation mellem den unge mor og den lille datter får hende til at reflektere over sit eget familieliv og sin rolle som mor.

Leda overvældes af minderne om de ukonventionelle valg, hun har truffet som mor, og konsekvenserne, som de valg har haft for hende selv og familien. Leda har et meget ambivalent forhold til sin rolle som mor, og flere skjulte erindringer om svigt og forbudte længsler dukker op til overfladen og prikker til hendes samvittighed.

Hun reflekterer over en kombination af vilkår og hændelser, som fik hende til at svigte sine døtre i ønsket om at realisere sig selv, både akademisk og i erotisk henseende. Moderrollen er for Leda kompleks og forbundet med desillusion og et stort frihedstab.

"Alle ungdommens drømme forekom allerede bristede, det føltes som om jeg faldt baglæns mod min mor, min mormor, den kæde af stumme eller vrede kvinder jeg kom fra".

Provokerende og fascinerende

Elena Ferrante pendulerer stilsikkert mellem nutiden og fortiden, og det er netop forbindelsen, eller rettere sammenstødet mellem dengang og nu, der skaber dramaet i fortællingen. Læseren kommer helt tæt på hovedpersonen, er med hende på stranden og i ferielejligheden, men først og fremmest inviteres læseren indenfor i Ledas hoved og bliver dermed en del af hendes følelsesliv.

Leda er en kompleks figur, som både er svær at fastholde og forstå. Det er barskt at være vidne til, hvordan et menneske, som på overfladen virker stærk, langsomt krakelerer.

Dukken der blev væk er en rå og intens fortælling om svigt og forbudte følelser. Den prikker på uhyggelig vis til de traditionelle forventninger, der er forbundet med moderskabet. Den er provokerende og fascinerende.

Læs bogen – se filmen!

Spørgsmålstegn

Elena Ferrante

er et pseudonym. Ferrantes virkelige identitet eller baggrund kendes ikke, og de få interviews, hun har givet, har været skriftlige.

I nogle af de interviews, hun har givet, har hun understreget, at hun mener, værket skal stå for sig selv uden forstyrrende indblanding fra sit ophav. Elena Ferrante har også fastholdt, at hun ikke vil modtage priser for sit forfatterskab.

Elena Ferrantes mest populære og anerkendte romanserie, Napoli-kvartetten, består af bøgerne Min geniale veninde, Historien om et nyt navn, Dem der flygter og dem der bliver og Det forsvundne barn.

Serien, der følger de to barndomsveninder Elena og Lila gennem 50 år, er udgivet i mere end 40 lande.

Materialer