Fra forsiden af Juha Itkonens "I glimt"
Fra forsiden af Juha Itkonens "I glimt"

Litteratur fra Finland - begynd her!

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.11.17
Læs dig tæt ind på Finland med ung og ældre finsk litteratur. Her får du en liste med forfattere, der repræsenterer forskellige perioder og retninger i de tusinde søers land.

Hvad enten du er til store generationsromaner eller litteratur, der eksperimenterer med formerne, så er der masser af god læsning at hente i litteraturen fra Finland. Listen herunder viser blot et udvalg af finske og finlandssvenske forfattere, som du kan låne bøger af på biblioteket. Mange af forfatterskaberne forholder sig til eller er præget af de mange voldsomme brydninger i den finske historie. Andre undersøger ligestillingen mellem kønnene, seksualitet og magtstrukturer i et overordnet perspektiv.

Find og reserver bøgerne nederst på siden.

Sofi Oksanen

Finske Sofi Oksanen (f. 1977) har siden sin debut med Baby Jane i 2005 leveret den éne episke roman efter den anden. Romanen Renselse handler om et møde mellem to kvinder, et offer for trafficking og en gammel estisk enke, der har mere til fælles end man umiddelbart skulle tro, og den handler om Estlands og Østeuropas turbulente historie i det 20. århundrede. Romanen blev Oksanens globale gennembrud og den gjorde hende til den yngste modtager af Nordisk Råds Litteraturpris nogensinde i 2010. Siden har Sofie Oksanen skrevet en lang række romaner med temaer, der kredser omkring nyere estisk og finsk historie, magt og tvang i alle deres former. Læs mere om Sofi Oksanen og Renselse på Litteratursiden.

Laura Lindsted

Finske Laura Lindsted (f. 1976) blev i år nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Oneiron, der netop er udkommet på dansk. Syv kvinder fra hele verden mødes i et hvidt rum, sekunder efter deres død er indtruffet. Oneiron er det græske ord for drøm, og i denne drømmeverden, hvor de er fri af alt, fortæller kvinderne om deres liv, og hvordan de er endt der, hvor de er. Laura Lindstedt debuterede med romanen Saksen i 2007.

Juha Itkonen

Juha Itkonen (f. 1975) er en af den finske romans nyeste stjerneskud. I hans familiekrønike I glimt fra 2014 følger vi middelklassefamilien Vuori igennem seks årtier, der var skelsættende – ikke mindst i Finland. Fortælleren er Esa, der har kort tid tilbage at  leve i som og nedfælder sin livshistorie til den datter, han har mistet kontakten til. Men glimtvis tages vi tilbage til det liv, som hans foretagsomme og optimistiske far levede fra 60’erne og frem og som har været med til at forme Esas eget liv. I glimt er Juha Itkonens femte roman, men den første, der er oversat til dansk. Læs mere om Juha Itkonen og I Glimt på Litteratursiden.

Monika Fagerholm

Monika Fagerholm Fagerholm ( f. 1961) er finlandssvensk forfatter og debuterede i 1987 med novellesamlingen Sham.  Monikas første roman Skønne kvinder ved vandet 1996 er et generationsportræt, hvor vi møder to familier over tre somre i deres sommerhuse i den finske skærgård. Monika Fagerholms romaner kredser om relationer, seksualitet, naturen og gamle sagn, det ser vi også i tobindsværket Glitterscenen, hvor en mordgåde væves sammen med historien om to unge pigers udvikling og indbyrdes relation, og hvor grænserne mellem virkelighed og mysterier udviskes. Læs mere om Monika Fagerholm og hendes romaner på Litteratursiden.

Kjell Westö

Kjell Westö (f.1961) er finlandssvensker, debuterede som digter og udgav i 1989 novellesamlingen Utslag, der blandt andet behandler det svenske sprogs stilling i Finland, et emne, der er et politisk og kulturelt stridspunkt i den unge nation. Vil du læse dig helt ind på Finland og grundlaget for de nuværende politiske spændinger, og vil du samtidig klukle over Westös muntre skrøner, så lån Faren ved at være en Skrake fra 2004. Westö modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Luftspejling i 2013. Læs mere om Kjell Westö på Litteratursiden.

Pentti Saarikoski

Den finske poet Pentti Saarikoski (1937 – 1983) skrev digte og essays, der er både grove, følsomme og stærkt politiske. Pentti Saariskoski brød tidligt med 50'er-modernismen og begyndte at eksperimentere med collageteknik og et talesprog, der gør hans forfatterskab nemt at kaste sig ombord i. En stor del af Saarikoskis værker er oversat til dansk og kan varmt anbefales.  Begynd med essayet Det yderste Europra, der glider fra hverdagsbetragtninger til storpolitik og videre til steder og personer som Saariskoski har mødt på sine rejser. Saarikoski beskriver det største i det mindste og det jordnære i filosofiske betragtninger og storpolitik. Ikke mindst i sine tre digtsamlinger, kaldet Dansetrilogien, som du finder samlet i bogen Tiarnia.

Märtha Tikkanen

Finlandssvenske Märtha Tikkanen (f. 1935 - ) blev efter sin debut i 1970 lynhurtigt en litterær frontfigur for 70’ernes kvindebevægelse. Hun fik sit gennembrud med romanen Mænd kan ikke voldtages, der handler om seksuel krænkelse i 1975. I digtsamlingen Århundredes kærlighedssaga fremlægger hun i temmelig mange og også saftige detaljer det problematiske forhold til sin mand, forfatteren Henrik Tikkanen. Digtsamlingen var et skarpt og ironisk svar på Henriks bog Mariegaten 26, som ifølge Märtha idealiserede parrets tilværelse og tegnede et billede af hende som den ideelle udholdende og barmhjertige kvinde, en kvinderolle, som Märtha ikke troede på, eller ville identificeres med.

Tove Jansson

Finlandssvenske Tove Jansson (1914-2001) er bedst kendt for sine bøger om mumitroldene, en kernefamilie med et meget spændende socialt netværk i den fantastiske mumidal, hvor uhyggen lurer lige om hjørnet. De i alt ni illustrerede bøger om mumidalen udkom fra 1945 til 1970. Herefter skrev Jansson mestendels prosa for voksne. Billedhuggerens datter er historien om Janssons egen barndom i det finlandssvenske kunstnerhjem i Helsingfors. Ligesom i mumibøgerne inviteres læseren med ind i et univers, der på den éne side er dagligdags men på den anden side er eventyrligt fantastisk. Det er barnets øjne, vi oplever trivialiteterne med, og de voksnes adfærd bliver eksotisk set fra den vinkel. Læs mere om Tove Jansson og Billedhuggerens datter på Litteratursiden.

Edith Södergrann

Edith Södergran (1892-1923) voksede op i en finlandssvensk familie i Sankt Petersborg og gik her i tysk skole og skrev digte på både tysk, svensk, russisk og svensk. Verdensborgerens Södergrans korte liv var præget af diagnosen tuberkulose og den økonomiske ruin, der ramte hendes familie efter den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende finske borgerkrig 1918. De voldsomme erfaringer satte sig i Södergrans fem banebrydende digtsamlinger. Edith Södergran sprængte den bundne form, så associationerne kunne få frit løb og udfordrede det symbolistiske. Hos Södergran er passionen og ekstasen såvel som konfrontationen med tilværelsens kaos i centrum. Læs mere om Finland og temaet på Finland i Jægersborg.

Materialer