Litteratur

Bøger på Gentofte Bogmesse 2026

På Gentofte Bogmesse den 9. maj kunne du opleve et bredt udvalg af den allerbedste litteratur fra sidste år. Her får du overblikket over bøgerne, vi talte om, på bogmessen.

Af Gentofte Bibliotekerne

På én enkelt dag kunne du møde debutanter, en krimikomet, udenlandske stjerner og danske bestsellerforfattere. Pernille Rosendahl åbnede biblioteksscenen med sin debutbog Lille kæmper, og Glenn Bech lukkede scenen om eftermiddagen med Jeg er ikke færdig med dig.

Og indimellem kunne du blandt andre møde svenske Lena Andersson, som fortalte om tredje bind i sin populære serie om Ester Nilsson, Kim Fupz Aakeson med den suveræne Skyggen foran mig og Tobias Bukkehave, som har skrevet den medrivende krimibasker Juventas.

Og det er blot et lille udsnit af programmet. Herunder finder du et overblik over de bøger, vi talte om på dagen, og som naturligvis alle kan lånes på biblioteket.