Litteratur

Pernille Rosendahl: Lille kæmper

Pernille Rosendahl er årets første forfatter på Biblioteksscenen til Gentofte Bogmesse. Hun taler med bibliotekets litteraturformidler Signe Pallisgaard kl. 10.15.

Af Gentofte Bibliotekerne

Pernille Rosendahl
Foto: Cecilie Jegsen
Signe med bogen Lille kæmper

Pernille Rosendahl (f. 1972) har i mange år været en fast del af den danske musikbranche både som soloartist og i bands som "Swan Lee" og "The Storm". Nu er hun aktuel som forfatter til erindringsbogen Lille kæmper, som udkom i slutningen af 2025.

Lille kæmper

Pernille Rosendahls erindringer er en stærk fortælling om at finde sin plads i en verden med konflikter, magtspil og usagte regler. Med afsæt i barndommens følger vi hendes vej ind i musikbranchen og hendes kamp for integritet og frihed i arbejdet med musikken. 

Hvorfor glæder vi os til interviewet?

Vi glæder os til at høre Pernille Rosendahl fortælle om bogen og få et ærligt og råt indblik i et liv præget af kamp, fejl og udvikling.