
Fantasy for hele familien
Fantasy er genren, hvor du kan læse dig ind i en helt anden verden, hvor helten oftest er den, ingen regner for det store, som fx Harry Potter. Drengen der bor under kældertrappen hos sin tante og onkel, men som ender med at redde hele troldmandsverdenen fra den onde Voldemort.
Eller børnene Lucy, Susan, Peter og Edward, som i en gemmeleg ender med at gå igennem et garderobeskab og ender i den magiske verden Narnia, som de selvfølgelig redder fra en ond isdronning.
Og så er der historien om Bilbo. Den lille hobbit med den store eventyrlyst, som drager ud på en farefuld færd med en flok karismatiske dværge og møder en guldelskende drage og en gådefuld skikkelse ved navn Gollum.
Det er disse karakterer, vi kender og elsker at følge. Det er deres verdener, vi dykker ned i, og ønsker at være en del af.
Fantasy-bøger
Vi har samlet en række bøger inden for fantasy-genren, og der er både til de nye fans af genren og dem, der for længst har læst både Harry Potter og Ringenes Herre.
Mange af vores anbefalinger er serier (heldigvis), og på listen finder du den første i hver serie.
Tegneserier og graphic novels
Bøger om Harry Potter-universet
Fantasy på Filmstriben
Filmstriben ligger også inde med en del fantasyfilm for de lidt større børn. Du har adgang til at se filmene på Filmstriben, når du bruger dit bibliotekslogin.
Arthur og Minimoyserne – fra 7 år
For at redde farmors hus fra en byggespekulant havner Arthur hos minimoyserne i en underjordisk verden, der trues af den onde Maltazard. Arthur besejrer Maltazard, og får et inderligt kys af den dejlige prinsesse Selenia, før han finder bedstefar – og en kostbar skat.
Se "Arthur og Minimoyserne" på Filmstriben
Syv minutter i midnat – fra 11 år
12-årige Conor har det ikke nemt, hverken i skolen eller derhjemme. Han længes efter at have nogen at støtte sig til. En aften, præcis syv minutter over midnat, kommer monstret. Det er et kæmpe træ-lignende væsen, og det dukker op udenfor Conors soveværelsesvindue.
Se "Syv minutter i midnat" på Filmstriben
Mysteriet i Månedalen – fra 10 år
Maria Merryweather er 13 år, og da hendes far dør, må hun rejse hen til sin underlige onkel, Sir Benjamin, der bor i Månedalen. Her skal hun prøve at løse en gammel familifejde.
Se "Mysteriet i Månedalen" på Filmstriben
Sandtrolden – fra 9 år
Fem børn bliver sendt på landet for at bo hos deres onkel, da 1. verdenskrig bryder ud. Her møder de Sandtrolden, som er en selvoptaget og lettere krakilsk herre, men dog kan opfylde ønsker. Men børnenes ønsker bringer dem hver gang i store vanskeligheder, for Sandtrolden er også en udspekuleret filur.
Se "Sandtrolden" på Filmstriben
Nelly Rapp monsteragent – fra 11 år
Nelly og hendes hund London skal tilbringe efterårsferien hos Nellys morbror Hannibal. Det viser sig dog, at Hannibal ikke lever det stille og rolige liv, hun troede. Han er monsteragent! Nelly er snart omgivet af vampyrer, spøgelser, varulve og Frankenstein-monstre, og hun trækkes ind i et nervepirrende eventyr, hvor alt, hun tidligere troede på, sættes på prøve.