Forfatterfokus: Ida Jessen

Hvium-bøgerne

Ida Jessen fik sit folkelige gennembrud med de prisbelønnede Hvium-bøger, der består af Den der lyver (2001),
Det første jeg tænker på (2006) og Børnene (2009).

Alle tre bøger skildrer forskellige, forbundne skæbner i den fiktive Limfjordsby Hvium.

Flere af karaktererne går igen fra de forrige romaner, men nu som bipersoner i handlingen.

Den der lyver (2001)

Den der lyver handler om den følelsesmæssigt afstumpede læge Christian, som – uden at spørge sin kone Nina – køber en lægepraksis i den fiktive by Hvium på kanten af Limfjorden. Christian bliver glad for sit nye liv og bliver en meget vellidt læge, men Nina kan ikke vænne sig til landsbylivet, så hun forlader Christian og Hvium. Christian er både chokeret og lettet over Ninas pludselige afrejse, så han koncentrerer sig om sin nye single-tilværelse, blandt andet ved at få en affære med den sexede Ragna, som i øvrigt er gift.

Inden længe begynder landsbyens stemning over for Christian at vende. Der er pludselig ingen, der vil i konsultation hos ham mere. Han får spydige kommentarer, papirlapper med trusler ind ad brevsprækken, indbrud og telefonopkald. Christian har ingen mulighed for at konfrontere den usande sladder, som spreder sig i Hvium, og uhyggen intensiveres.

Den der lyver er et intenst psykologisk drama, som tilsyneladende har en anonym fortæller, der følger Christian, men efterhånden går det op for læseren, at det er Christians søster, der er fortælleren. Hun forsøger at tale med Christian om deres ulykkelige barndom, men han vil ikke dvæle ved fortiden.

Det første jeg tænker på (2006)

Det første jeg tænker på er igen et psykologisk drama skrevet med en overbevisende realisme og underspillet uhygge. Det overordnede tema i romanen er sorg og tilgivelse – eller hvordan man kan være menneske, når man bliver ramt af den værst tænkelige katastrofe.

Vi er igen i den fiktive by Hvium. Fortælleren er den 38-årige Birgitte, som rejser fra København til Hvium – officielt for at besøge sin gamle barndomsveninde Lisa og uofficielt for at slikke sårene efter en affære med en gift mand. Lisa er blevet en populær præst i Hvium, hvor hun lever med sin mand Frederik og børnene Gustav og Marie.

Få dage efter Birgittes ankomst bliver idyllen smadret, da Gustav bliver kørt ihjel på sin syvårs fødselsdag af en flugtbilist. Præstefamilien og det omgivende samfund er i dyb sorg. Lisa er dog hårdest ramt, og hendes sorg gennemgår forskellige faser: Først chok, så vanvid, selvmordstanker og afmagt. Derefter ønsker hun at finde gerningsmanden, så han kan indrømme sin forbrydelse, og hun kan tilgive ham - og dermed genvinde mening i sit liv. På sidelinjen står Frederik, som vil lægge sønnens død bag sig, den altid mutte Marie, som passes af barnepigen Manne, og Birgitte, som forsøger at hjælpe Lisa, men også forråder hende. Og så er der lokalsamfundet, hvor alle mistænker alle for forbrydelsen.

Børnene (2009)

I Børnene er vi atter tilbage i den fiktive by Hvium, og endnu en gang sættes fortællingen i gang af en flytning og begyndelsen på et nyt liv. Denne gang følger vi sygeplejersken Solvej, der efter en hård skilsmisse må flytte i hælene på sin eksmand fra Nordsjælland til Jylland, hvis hun vil være tæt på sin datter. På trods af romanens titel, så er det ikke så meget børnene, som det er forældrene og i overvejende grad mødrene, der står i centrum af fortællingen. Solvej har forladt sin datter til fordel for en hed, men flygtig affære, og det er netop dette dilemma mellem at følge sit begær og leve op til sit ansvar, som kvinderne i romanen på forskellige måder bliver stillet over for.

En anden central kvinde i fortællingen er Ragna, som blev gravid som syttenårig og næsten lige siden har ønsket sig at slippe ud af ægteskabet med barnets far. Da hun endelig gør, resulterer det i ægtemandens død. For Manne bliver en sommerflirt med en gift mand også fatal, da hun i et biluheld med sin elsker kører præstens søn ned, en ulykke hvis konsekvenser bliver beskrevet i den anden Hvium-bog Det første jeg tænker på.

Postkort til Annie (2013)

Alle seks noveller i Postkort til Annie udspiller sig i et dansk genkendeligt hverdagsmiljø. Novellernes hovedpersoner er en række stille eksistenser – det er kvinder, som alle rummer en stor ensomhed på grund af de uforløste forhold de har til enten deres ægtemænd, kærester eller sønner.

Det er seks meget smukke og tankevækkende noveller om moderkærlighed og parforhold. Seks enestående noveller om kvinder i krise og om ugengældt kærlighed. Ida Jessen formår med enkle greb at kaste lys på de svære følelser og demonstrerer igen sit helt unikke blik for de mest intime relationer mellem mennesker.

Ida Jessen har sammen med moderen Gudrun Jessen oversat flere af den canadiske nobelprisvindende forfatter Alice Munros novellesamlinger. Postkort til Annie er tydeligt inspireret af hendes oversætterarbejde af Munros noveller. Både hvad angår form og indhold.

Postkort til Annie er en meget formfuldendt novellesamling, som Ida Jessen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for i 2014.

En ny tid (2015)

I En ny tid er Ida Jessen for første gang i sit forfatterskab draget tilbage i tiden til perioden 1904-1932.

Her kan vi læse med i friskolelærerinde Lilly Høys dagbog, fra hun som ung og nyuddannet i 1904 flytter til Thyregod på den midtjyske hede, indtil hun som voksen kvinde i 1932 har fundet kærligheden og ro i tilværelsen. Thyregod er i øvrigt Ida Jessens barndomsby.

Bogens største del foregår i 1927, hvor frk. Høy er blevet til fru Bagge, og hvor hendes dominerende mand, distriktslægen Vigand Bagge, ligger for døden. Herfra følger man Lillys vej ind i enkestanden, hendes problemer med at favne den nye frihed, hendes succes med at finde sig selv og så endelig forløsningen, da hun møder sin nye (og første rigtige) kærlighed.

Samtidig får man et ret unikt portræt af et lille jysk samfund – en beskrivelse, der på den ene side kan stå alene som et billede på et sted og en livsform, der hører en svunden tid til, men som samtidig underbygger historien om en kvinde og hendes kamp for at frigøre sig fra den rolle, hun har fået af en mand, hun ikke levede ved siden af, men under.

En ny tid er en meget smukt skrevet roman om at finde ro i tilværelsen. Det er et meget fint og rørende portræt af en kvinde, som skal redefinere sig selv efter sin mands død og finde sin egen plads i tilværelsen.

Doktor Bagges anagrammer (2017)

Doktor Bagges anagrammer er en selvstændig fortsættelse af En ny tid. Denne gang er historien fortalt fra Vigand Bagges synsvinkel. Han ved, at hans aldrende krop synger på sidste vers, så på en opfordring fra Dansk Lægeforening – og med praktisk hjælp og et kærligt skub fra sin kone – nedskriver han på løsark noter til den kommende antologi ”Fra Doktorstolens Tid”. Ud over historier fra sit liv og refleksioner fra sin sidste tid skriver Bagge anagrammer - såsom: ”Doktorstolen/ Knoldet torso/ Lortet ond sko”.

Han opridser sit livsforløb med fru Bagge og indser, hvor meget han har holdt af hende og samtidig hvor lidt han har sat pris på hende. Hun har været en kærlig og opofrende hustru, og han har kvitteret med hån og nedladende ignorance. I sine vågne nætter i konsultationen falder der ro over ham, og det stille natterum åbner for pinefulde erindringer fra en barndom med en kortfattet far og en delirisk, fraværende mor.

Udover at være en historie om en ensom og uforløst mand, er Doktor Bagges anagrammer et tidsbillede på Thyregod i en tid, hvor hygiejnetiltag og bilkørsel var nye begreber. Bagge er optaget af sit fag og udfolder sig om hygiejne, sygdomme, difteritis osv., og skildringen af de nye landvindinger inden for medicinstudiet giver et interessant indblik i landbolivets omskiftelighed.

Telefon (2018)

Telefon er en selvstændig fortsættelse af Ida Jessens prisbelønnede Hvium-bøger. Handlingen i Telefon er rykket fra Hvium til København. Vi møder igen Lisa fra Det første jeg tænker på, som dengang mistede sin syvårige søn, da han blev kørt ihjel af en flugtbilist.

Der er nu gået 15 år og Lisa arbejder som frivillig i en telefontjeneste, hvor hun tager imod opkald fra ensomme og desperate mennesker. Et af opkaldene fanger i særlig grad hendes opmærksomhed, da det viser sig at være Manne – den unge kvinde, som tog sig af Lisas børn i Hvium, og som var involveret i sønnens død. Nu 15 år senere byder muligheden sig endelig for forsoning og forløsning. Det de to kvinder aldrig fik sat ord på dengang, bliver der sat ord på nu.

Ida Jessen har med Telefon skrevet en både rørende og gribende roman. Ikke mindst fordi hun sætter fokus på noget almenmenneskeligt, på det ensomme og sårbare menneske. Som frivillig taler Lisa i telefon med de udsatte, forvildede og fortabte sjæle. Måske er hun selv en fortabt sjæl. Men i samtalen er der håb at hente.

Kaptajnen og Ann Barbara (2020)

Ida Jessens seneste roman Kaptajnen og Ann Barbara foregår tilbage i 1754. Romanen er intet mindre end en western fra den jyske hede. En fremmed ankommer til en fjernt beliggende egn med en mission. Den fremmede er kaptajnen Ludwig von Kahlen. Han er kommet fra Nordtyskland til den øde hede et sted uden for Viborg for at bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Kaptajnen bygger sig et hus øverst på en bakketop og udsættes her for den ustoppelige og skånselsløse vind. En dag kommer en glarmester forbi med sin datter, som han smider i dammen i en brandert. Kaptajnen køber pigen for 20 skilling, og således flytter den bandende og vakse Anmai Mus ind. Hun lærer at skrive og navngiver verden med sine egne ord og hjælper den svagtseende kaptajn med landmåling og kortlægning af heden.

Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer Schinkel mener, at den er hans. Men en sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden. Hun allierer sig med kaptajnen og så begynder der at ske ting og sager! Ann Barbara er meget effektiv og produktiv og har et veludviklet talent for at få meget ud af lidt. Relationen mellem Ann Barbara og kaptajnen bliver mere og mere tæt og fortrolig.

Vi følger den aldrende kaptajn og landmålers udfordringer med at få noget til at leve i den sandede jord. Igen og igen kommer den ondskabsfulde godsejer Schinkel på tværs og forsøger at forpurre kaptajnens projekt. Schinkel ydmyger bønderne, voldtager deres koner og er meget ukærlig over for sin unge hustru, som kaptajnen til gengæld udvikler et blødt punkt for.

En lang række af romanens karakterer har forlæg i virkeligheden, mens Ann Barbara og Anmai Mus er fri fantasi. Ligesom i En ny tid giver Ida Jessen hér sine læsere et unikt indblik i et vedkommende og dramatisk stykke Danmarkshistorie. Kaptajnen og Ann Barbara er af flere litteraturanmeldere blevet udråbt som Ida Jessens hovedværk til dato.