Vores Natur - under vandet

12.06.20
Bibliotekerne sætter sammen med DR og natur- og friluftsorganisationer fokus på natur og litteratur i kampagnen ”Vores natur”. Fra juni til oktober inviteres danskerne med på en tur “under vandet”.

Vores Natur - Under vandet vil gøre os alle, særligt børn, familier og ”natur-nybegyndere”, klogere på, hvad der findes af liv under vandet - og hvordan vi kan benytte og beskytte vores ”blå” natur - hav, sø, åer og vandløb.

Vandbingo

Spil med fra start - Vandbingo er i fuld gang! 
Vandbingo er et spil, hvor du har din egen digitale bingoplade. Her uploader du billeder til din digitale plade, der viser, at du fx “finder østers”. Du kan også lave grupper med dine venner og dele på Facebook. Brug bingopladerne til at gå ud at udforske søerne, åerne og havets liv!

Der bliver trukket lod blandt dem, der har klaret første række og fuld plade. Der venter dig  masser af fede præmier i takt med, at du får spændende naturoplevelser.

Arrangementer i hele landet

Du kan være med i de landsdækkende arrangementer, hvor du kommer i berøring med naturen under vandet – får fisk, skaldyr og tang i hænderne – og får øjnene op for, at det vrimler med liv i selv den mindste bæk, ved den mest kedelige havnemole og helt inde på det lave kystvand. Det er også muligt selv at fange og høste en lang række fisk, planter, muslinger og krebs, som senere kan komme på spisebordet. Der er aktiviteter om: 

  • formidling om naturen
  • friluftsliv
  • naturoplevelser
  • udflugter og guidede ture
  • fangst af vild mad
  • tilberedning af vild mad
  • fællesspisninger
  • bæredygtighedsindsatser
  • naturbevarelse

Læs mere om Vores Natur - under vandets aktiviteter her

Materialer