Illustration: Julie Flett
Illustration: Julie Flett

International børnebogsdag den 2. april

30.03.22
Hvert år på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april markerer IBBY International Children’s Book Day over hele verden.

Den internationale børnebogsdag er blevet fejret siden 1967 for at inspirere til læselyst og for at gøre opmærksom på børnebøger. Fordi børnebøger er vigtige! Bøger giver vinger og åbner verden.  

Dagen blev grundlagt af "International Board on Books for Young People" (IBBY). Hvert år vælger et medlemsland et tema og inviterer der efter en forfatter til at skrive en besked til verdens børn og en kendt illustrator til at designe en plakat. Disse materialer bruges på forskellige måder til at fremme bøger og læsning.

I år har Canada valgt tema, og beskeden fra forfatteren Richard Van Camp er: 

“Stories are wings that help you soar every day”

Plakaten er illustreret af Julie Flett, forfatter og illustrator.

I den anledning bringer vi her en liste med 32 af nogle af de bedste børne- og ungdomsbøger fra de sidste par år. Bøgerne på listen har alle været nomineret til eller vundet børnebogspriser. Der er både billedbøger for de yngre og bøger for de ældre. 

For at listen ikke skulle blive for lang, er der næsten kun danske titler med - men den amerikanske forfatter Jason Reynolds får en plads. Hans bog Look Both Ways vandt Carnegie medaljen, Storbritanniens ældste og mest prestigefyldte pris, i 2021. Den er ikke oversat til dansk (endnu) – men det er til gengæld en af hans andre bøger, Lang vej ned, som også er udgivet som graphic novel. 

Se listen herunder. 

Materialer