Biblioteket anbefaler: Bogen "Rødovre Blues"

Fire meget forskellige mennesker krydser hinandens veje i et råt og rørende portræt af livet på kanten af København.

Margrethe, en vrissen hjemmehjælper, der er træt af pis og helst bare vil passe sine gamle – men pludselig bliver rodet ind i datterens gæld til byens kriminelle. Luka, familiens pæne dreng, der snyder med en opgave, bliver smidt ud af CBS og søger mod sin families skyggefulde miljø. Goran, spillehalsboss med blødt hjerte for pensionisterne, men hård hånd når det gælder forretningen. Og Erik, der drukner sorgen over sin afdøde kone med vodka – og langsomt mister fodfæstet.⁠

Bengtsson væver de fire menneskers historier sammen til en stærk, rå og sørgmunter roman om relationer, der både kan redde og ødelægge os. Det er socialrealisme med både hårdhed og humor, fyldt med en menneskelighed, man ikke kan ryste af sig.⁠
 

”Hun ved godt, hvad der gik af hende. Han kom herind i hendes hjem. Han tog ikke skoene af. Vadede bare lige ind i stuen som om han ejede det hele, ejede møblerne hun havde betalt af på i tyve år. Ejede hendes tid og havde ret til at skræmme hende. Og så truede han den lille lort. Han truede drengen. Så da han bad om askebægeret, fik han askebægeret. Hun lagde ikke specielt mange kræfter i, men når først så meget glaseret ler kommer op i fart, rammer det hårdt.” 

Læs den – men pas på, du kommer til at savne den, når den er slut!⁠

Om forfatteren

Jonas T. Bengtsson, der er født i 1976 og opvokset i Brønshøj, er kendt for sine skarpe og meget menneskelige skildringer af Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer. Han debuterede i 2005 med romanen Aminas breve, som han brugte tre år på at skrive. Allerede året efter udkom Submarino. 

Hans romaner har høstet stor anerkendelse, og han er blevet nomineret til DR Romanprisen i både 2012 og 2018 for Et eventyr og Sus. Både Aminas breve og Submarino er senere blevet filmatiseret, hvor Submarino blev instrueret af Thomas Vinterberg i 2010. 

Litteratursiden har beskrevet hans bøger og hans sprog meget godt:

Bengtssons skildringer gør så ondt, at man har lyst til at kigge væk, samtidig med at blikket låses til ordene på siden. For det er dragende litteratur om et miljø, der sjældent bliver fremstillet. Han viser den Danmarkshistorie, som vi er så gode til at pakke væk, om dem vi vender øjet til på gaden. Han tvinger os til at se dem, at forholde os til dem, at mærke dem helt ind i hjertet. Man stopper med at tænke: "kan du ikke bare..", for der er ikke noget, der er 'bare'. Man kan ikke bare hente sin søn fra børnehave, man kan ikke bare købe et varmt måltid, man kan ikke bare stoppe med at fixe.