Biblioteket anbefaler: Bogen "Station 11"

Station 11 er en apokalypseroman, der krydsklipper mellem årene op til, en verdensomspændende influenza slår 99 % af verdens befolkning ihjel, og i År Tyve efter verden, som vi kender den, er brudt sammen.

20 år efter pandemien og sammenbruddet lever de overlevende og deres efterkommere i spredte små samfund, og Nordamerika er et lovløst sted med røverier, overfald og drab.

Filmstjerne binder historien sammen

Vi følger en lille håndfuld personer, der alle har tilknytning til filmstjernen Arthur Leander, der dog selv dør af et hjerteanfald på scenen, mens han spiller Kong Lear, umiddelbart før pandemien bryder ud.

Kirsten er otte år og har en lille rolle i Kong Lear op til sammenbruddet. Nogle år efter sammenbruddet kommer hun med i Den Omrejsende Symfoni, som er en trup af musikere og skuespillere, der rejser rundt med deres forestillinger mellem de spredte bosættelser omkring Michigansøen under mottoet "Fordi det ikke er nok at overleve".

I firhjulstrækkere tømt for motorer og benzintanke og trukket af heste bevæger de sig langsomt gennem det øde landskab, mens de øver replikker til deres næste teaterstykke. Det er primært Shakespeare, de spiller, og truppen føler en sammenhørighed med netop Shakespeare, fordi han levede under pesten i slutningen af 1500-tallet.

Jeevan sidder som tilskuer i teatret, hvor Arthur spiller Kong Lear, da han som den første opdager, at Arthur har et hjerteanfald og skynder sig op på scenen for at give førstehjælp. Da han senere er på vej hjem, ringer en ven, der er læge, for at fortælle om et fly fra Moskva, hvor alle passagerer er smittede med en ny smitsom influenza, der er dødelig i løbet af 48 timer.

Han råder Jeevan til at købe forsyninger til lang tid og blive indenfor, til smittefaren er drevet over. Jeevan fylder indkøbsvogne med konserves, drikkevand og andre nødvendigheder og tager hen til sin brors lejlighed, hvor de forskanser sig og ser verden forandre sig for deres øjne.

På en af de sidste dage før det totale sammenbrud, rejser Arthurs bedste ven Clark og Arthurs anden ekskone Elizabeth og eneste søn Tyler med et fly for at deltage i begravelsen. Men flyet bliver omdirigeret til en fiktiv lufthavn nær Michigansøen, og der efter bryder civilisationen sammen, flyene flyver ikke længere, og de er fanget i en lufthavn et sted, de ikke kender.

Til gengæld har de mirakuløst nok undgået smitte, så alle flypassagerer er raske, og efter det første kaos, begynder de at bygge et samfund op i lufthavnen. Clark begynder at samle genstande fra den gamle verden og opbygger Civilisationsmuseet i lufthavnen, som i År Tyve er blevet en attraktion.

Miranda er Arthurs første kone, som i mange år arbejdede på en tegneserie med titlen "Station Eleven", der bliver færdig, lige før pandemien rammer. Hun får den trykt i to eksemplarer og giver dem til Arthur, der giver et til Kirsten på teatret og et til sin søn Tyler.

Tegneserien er en af de få ejendele, som Kirsten bærer med sig ind i verden efter sammenbruddet og bliver ved at holde fast i. På den måde bliver tegneseriens handling og dens poetiske formuleringer en slags science fiction-profeti og en næsten bibelsk beskrivelse af verdens undergang.

Kulturens betydning

Emily St. John Mandel skriver mesterligt, og hendes fokus på kulturen som civilisationsskabende er spændende og med til at løfte Station 11 op til et niveau præget af mere håb for menneskeheden end det, man typisk ser i andre apokalypsefortællinger.

Tankeeksperimentet med en næsten mennesketom verden, og hvad de overlevende kan skabe ud af det, er dybt interessant udfoldet i romanen, der tryllebinder læseren fra start til slut.