Biblioteket Anbefaler: Bogen "Rasmus Nielsøn"
Med "Rasmus Nielsøn" har Rasmus Daugbjerg skrevet sit hidtil stærkeste værk. En rørende og barsk fortælling om den ensomme bonde Rasmus Nielsøn og hans venskab med havfruen Ibrant.
Af Emil Busch Madsen
Rasmus Nielsøn er et eventyrligt værk, der bevæger sig gennem 1500-tallets Danmark og med et præcist, poetisk og surrealistisk sprog væver ulykkelig kærlighed, venskab og store historiske begivenheder sammen.
Den ensomme bonde fra Besser Rev
Romanen er inddelt i fire dele og skifter mellem de tre hovedpersoner: den fattige fæstebonde Rasmus Nielsøn, havfruen Ibrant og hofdigteren Erasmus Lætus. Det meste af handlingen foregår ved Besser Rev på Samsø, men vi kommer også til Ringkøbing, København og Frederiksborg Slot.
Da vi møder Rasmus Nielsøn, er han ulykkelig efter bruddet med sin kæreste Lovisa. Allerede fra romanens første sætning slås et af værkets centrale temaer an: den ulykkelige kærlighed.
”En dag i december gik fæstebonden Rasmus Nielsøn på sin mark ved Besser Rev på Samsø og bar et hjerte, der var kløvet af ulykkelig kærlighed.”
Det er både intenst og smertefuldt, og Daugbjergs præcise sprog gør store følelser konkrete. Et enkelt ord som ”kløvet” rummer på én gang hjertesorgen og billedet af noget, der er gået i stykker.
En havfrue og en kommende konge
Rasmus’ tilværelse ændrer sig, da han møder havfruen Ibrant. I anden del følger vi deres spirende venskab, mens Rasmus forsøger at finde ud af, om Ibrant virkelig er en havfrue. Samtidig har Ibrant en vigtig besked, som hun skal have bragt videre om den kommende konge, Christian 4.
Med Ibrants indtog bevæger romanen sig for alvor ind i eventyrets verden. Det lykkes Daugbjerg at lade det overnaturlige gå hånd i hånd med fortællingen om venskab, kærlighed og Danmarkshistorie. Men Ibrant bærer også på syner om fremtiden, og langsomt bliver det klart, at Rasmus selv skal få en rolle i den større historie.
”Synet kom.
Fremtiden løsnede sig og dalede som støv fra hytteloftet, nu, og forvandlede, hvad hun så:”
Hofdigteren og historiens vingesus
I romanens tredje del træder hofdigteren Erasmus Lætus frem. Christian 4. er blevet født, og Lætus ser muligheden for at skabe et nyt stort værk om Danmark. Da han hører historien om Rasmus og havfruen, bliver han besat af tanken om at møde Ibrant. Hans fascination udvikler sig efterhånden til en mørkere besættelse, og sproget bliver mere surrealistisk og urovækkende
På den måde vokser Rasmus Nielsøn fra en fortælling om en ensom bonde og en havfrue til et større værk om kærlighed, kunst, besættelse og historiens kræfter. Daugbjerg skriver med både humor, alvor og et helt særligt poetisk blik, og resultatet er en roman, der bliver ved med at rumstere, efter sidste side er vendt.
Du kan møde Rasmus Daugbjerg på Gentofte Hovedbibliotek, hvor han fortæller om Rasmus Nielsøn og sit øvrige forfatterskab.
