Efterårets program på Gentofte Bibliotekerne
Vi er nu klar til at præsentere efterårsprogrammet for Gentofte Bibliotekerne, og der er masser af forfattermøder, foredrag, film, koncerter og temarækker på programmet.
Af Gentofte Bibliotekerne
Vores efterårsprogram gør dig klogere på alt fra arkitektur og natur til overgangsalder, forbudte bøger, Kafkas betydning for politik, Tove Jansson, Dan Turèll og meget mere, og så er sæsonens store fællesnævner kærlighed, som er årets tema for Golden Days-festivalen, som biblioteket selvfølgelig igen er en del af.
Gentofte Folkemøde
Et af programmets store højdepunkter er Gentofte Folkemøde, som afholdes den 20. september på Hovedbiblioteket. Glæd dig til en dag fyldt med inspirerende debatter, spændende foredrag, kreative workshops og kulturelle indslag for både børn og voksne.
Forfattermøder
I september kan du møde den prisbelønnede forfatter Liv Duvå til en samtale om hendes seneste roman Ned fra himlen. I oktober gæster Lone Hørslev Hovedbiblioteket til en snak om karakteren Anna, der drikker alkohol, når solen skinner – og når det regner - i romanen Svømmende, rygende, grædende.
I Vangede kan du blive klogere på Dan Turèlls forfatterskab, når forfatter Asger Schnack dykker ned i Turèlls kærlighedsdigte og deler anekdoter om den lokale forfatters liv og betydningsfulde stemme.
Den store verden
Du kan også besøge bibliotekerne og deltage i debatter om udenrigspolitik, natur, sprog, historie og meget mere. Hør Weekendavisens journalist Peter Harmsen fortælle om magtforholdet mellem USA og Kina i september. Og vær med, når naturformidler Rune Engelbrecht Larsen gæster Ordrup Bibliotek og giver indsigt i den aktuelle debat om vilde naturnationalparker i Danmark.
Det er for børn
Efteråret er naturligvis også fyldt med sjove og spændende aktiviteter for de yngste. Børnefamilier kan glæde sig til eventyrlige teaterforestillinger, koncerter, workshops, bogklubber og meget mere. Tag med på en musikalsk rejse gennem Carl Nielsens barndom, når Gentofte Hovedbibliotek i september inviterer til koncert med fortælling, sang og klaverspil for hele familien.
I efterårsferien kan børnene deltage i en hyggelig konkurrence, hvor de skal hjælpe Mumitrolden med at finde sin forsvundne dragesnor, der er blevet væk et sted på børnebiblioteket.
Kan du ikke få nok af Mumitroldene? Så glæd dig til Læs løs lørdag den 25. oktober, hvor Tove Jansson er i centrum. Her kan hele familien opleve højtlæsning, kreative workshops og foredrag. For de lidt ældre børn og unge er der mulighed for at spille Magic: The Gathering hver uge på Hovedbiblioteket – og opleve en særlig Magic-messe lørdag den 1. november.
Efteråret på bibliotekerne byder kort sagt på masser af magiske oplevelser for børn i alle aldre og deres voksne.
Du finder OPLEV-kataloget på biblioteket, men du kan også få det fulde overblik over efterårets arrangementer på linket herunder.
Arrangementer på Gentofte Bibliotekerne
-
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.GratisGentofte Hovedbibliotek
Gratis -
Børn og ungeHøjtlæsning: Snedronningen
Tag med på en magisk rejse gennem is og sne, når skuespiller Christiane Bjørg – kendt som nissepigen Kandis – fortæller H.C. Andersens Snedronningen.GratisOrdrup Bibliotek
Gratis -
Faste aktiviteter
Quiltning i Jægersborg
Hver mandag formiddag mødes vi og quilter sammen.GratisJægersborg Bibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterIT-hjælp på Gentofte Hovedbibliotek
I bibliotekernes netcaféer kan du få individuel hjælp til den digitale verden.GratisGentofte Hovedbibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterSpansk salon
¡Hablemos español!GratisOrdrup Bibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterFyraftensstrik i Dyssegård
Har du lyst til at udveksle tips og tricks og blive inspireret af andre? Så kom til fyraftensstrik på Dyssegård Bibliotek.GratisDyssegård Bibliotek
Gratis -
VoksneGyldendal inviterer til forfatteraften
Kom med, når forlaget Gyldendal åbner dørene til en inspirerende aften i litteraturens tegn på Gentofte HovedbibliotekGratisGentofte Hovedbibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterStrikkesalon i Ordrup
Charlottenlund strikkeklub mødes på biblioteket til snak, hygge og kreativitet.GratisOrdrup Bibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterEnglish Café
På Gentofte Hovedbibliotek har du mulighed for at forbedre dit engelske sammen med andre.GratisGentofte Hovedbibliotek
Gratis -
Faste aktiviteterLæseklub 24: Fælleslæsning på tour
Tilmelding til læseklub 24: Fælleslæsning på tour.GratisDyssegård Bibliotek
Gratis -
VoksneNaturen opløst: Modernismens brud med det naturlige
Hvordan ser naturen ud i en kaotisk verden? Dennis Jacob Hess Rosenfeld dykker ned i modernismens litterære natursyn – fra fremmedgørelse til nye former for skønhed.GratisOrdrup Bibliotek
Gratis -
VoksneLivestreaming: Kunstig intelligens: Fra IT til samfund
Kom til live-streaming på Dyssegård Bibliotek af offentlige foredrag i naturvidenskab.GratisDyssegård Bibliotek
Gratis