Barsel på biblioteket
Trænger du til litteraturstimulering og fællesskab midt i din barselsboble? Så kom til "Barsel på biblioteket".
Af Gentofte Bibliotekerne
Under uformelle rammer taler vi om litteratur, kultur og stort og småt. Vi sætter os på gulvet med tæpper og kaffe, så babyerne kan kravle rundt og hygge sig, mens de voksne bliver underholdt.
Hver gang vil en af bibliotekets litteraturformidlere give en præsentation af en forfatter, aktuelle (lyd)bøger eller Tranens kunstudstilling. Efterfølgende holder vi guidet fælleslæsning, hvor en litteraturformidler læser højt af en tekst, og sammen taler vi om, hvilke tanker, følelser og overvejelser, teksten sætter i gang.
Det skal være dejligt nemt at være en del af forløbet - derfor kræver det ingen forberedelse eller forhåndskendskab.
Program for Barsel på biblioteket
Tirsdag 5. maj kl. 10-12
De bedste lydbøger: Dansk samtidslitteratur
Socialrealisme og moderskab i Brøndby Strands forgiftede betonblokke? Sommerhustur med en flok smukke venner en skærsommernat? Eller idylliseringen af livet på en lille ø? Dansk samtidslitteratur kommer vidt omkring. Med disse fem særligt udvalgte lydbøger kan du smække hørebøfferne på og tage Danmark rundt med nogle af de mest aktuelle forfattere.
Litteraturformidler Emil står for at anbefale gode lydbøger til den næste barnevognstur, og efterfølgende til Guidet fælleslæsning læser vi dansk samtidslitteratur.
Torsdag 21. maj kl. 10-12
De bedste lydbøger: Skandinavisk litteratur
Denne gang får du anbefalinger til til fem af de mest populære og prisvindende skandinaviske forfattere. Du kan komme på togrejse til Malmø, til Norges lysende fjeld eller 60ernes konservative Island. Her er hjerteskærende, smukke og livsbekræftende værker med humor og sorg, familiefortællinger og politiske romaner og andet godt.
Endnu en gang står litteraturformidler Emil for at anbefale gode lydbøger til den næste barnevognstur, og efterfølgende til Guidet fælleslæsning læser litteratur fra et af vores nabolande.
Onsdag 3. juni kl. 10-12
Tranen: Louis Morlæs udstilling "Walls at the World’s End"
Til denne omgang af Barsel på biblioteket vil Tranens leder Toke Lykkeberg give os en introduktion i den australske kunstner Louis Morlæs (f. 1992) udstilling. Vi dykker ned i Morlæs forskellige fremtidsforestillinger, der udforsker AI, automatisering og verdener uden mennesker.
Efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse et uddrag af en tekst, der har haft betydning for kunstnerens arbejde.
Tirsdag 16. juni kl. 10-12
Eventyrligt og faretruende: Mumitroldene og Tove Janssons forfatterskab
Tove Janssons højtelskede Mumi-univers fejrede i 2025 80-års jubilæum. I 1945 udkom den allerførste Mumi-bog, De små trolde og den store oversvømmelse. Tove Jansson skrev romanen under 2. verdenskrig i et forsøg på at skabe et eventyrligt tilflugtssted i de mørke krigsår.
Tove Jansson var gennem sin tid en alsidig og produktiv kunstner, der udover at være Mumi-mor, også skrev voksenlitteratur både romaner og noveller, og så var hun yderligere en dygtig kunstmaler og tegner.
Kom og få en præsentation af Tove Janssons fantastiske arbejde. Efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse og tale om en tekst af Tove Jansson.
Tirsdag 23. juni kl. 10-12
Vi leger med ord og sprog - kom og leg med.
Biblioteket har masser af bøger, også til de mindste. Børn mellem 1 og 3 år er i den allermest sprogaktive alder, de lærer 10-20 nye ord om ugen.
Denne gang fortæller børnebiblioteker Marianne om sprog og leg, og efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse og tale om barndommens verden.
Arrangementer på Hovedbiblitoeket
-
VoksneAFLYST: Caspar Eric: Crip
LEV Gentofte har inviteret den anmelderroste digter Caspar Eric til at læse op af sin aktuelle digtsamling "Crip". Titlen refererer til et slangudtryk for “krøbling” – et tidligere negativt ladet ord for handicap.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterEnglish Café
På Gentofte Hovedbibliotek har du mulighed for at forbedre dit engelske sammen med andre.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterLæseklub 24: Fælleslæsning - onsdag
Tilmelding til læseklub 24: Fælleslæsning - onsdag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterStrikkecafé Gentofte Hovedbibliotek
Øvede eller nybegyndere, alle er velkomne til hyggeligt samvær med håndarbejde mellem hænderne i selskab med initiativtager og strikkeentusiast Birgitte Breuning.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterDansk Café
Would you like to practice your Danish? Then join us at the library for Dansk Café.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Børn og ungeBogFest for børn
Bibliotekets mange klubbørn er værter for en forrygende fest og inviterer dig og din familie indenfor til et spændende program fyldt med forfattere og illustratorer.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterIT-hjælp på Gentofte Hovedbibliotek
I bibliotekernes netcaféer kan du få individuel hjælp til den digitale verden.Gentofte HovedbibliotekGratis -
VoksneKolonihaver i Gentofte
I første halvdel af 1900-tallet dukkede kolonihaverne op overalt i kommunen, små huse med sirlige haver, hvor der blev dyrket grønt til husholdningen og nydt fritid i det fri.Gentofte Hovedbibliotek35 DKK -
Faste aktiviteterFælleslæsning på tour
I fælleslæsning læser vi litteratur fra hele verden. Vi læser teksterne højt, lytter og deler de tanker, som teksterne sætter i gang.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterLæseklub 24: Fælleslæsning - onsdag
Tilmelding til læseklub 24: Fælleslæsning - onsdag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
VoksnePoul Duedahl: Frihed, formuer og fald
Spekulanter, selskabsløver og eventyrere tjente formuer under 1. verdenskrig og satte gang i de brølende 1920’ere. Poul Duedahl dykker ned i en tid, hvor alt syntes muligt og hvor nogle tog sig lidt for mange friheder.Gentofte HovedbibliotekGratis