Nyheder

Grøn fredag i Vangede

Som et modspil til Black Friday, inviterer Vangede Bibliotek til Grøn Fredag den 28. november. Det bliver en dag med klima og bevidstheden om forbrug og hverdagsaktivisme i fokus.

Af Maj Kalfod

Tags

Nyhed

Alle aktiviteterne er gratis, vær dog opmærksom på, at der til nogle af arrangementerne skal bookes billet. 

Grøn Fredag-programmet:

  • Kl. 10.00: Morgensang, hvor vi synger sange med fokus på natur, klima og fællesskab. Morgenbrødet er doneret overskudsmad for at mindske madspild. Biblioteket står for kaffe og te.
  • Kl. 11.00: Tøjbyttemarked i Cafè Cafèen. Tag det tøj med, du ikke bruger mere, og se, om du kan finde guld i andres aflagte tøj. Der er organiserede borde med forskellige kategorier, så der burde være noget for enhver smag. Husk, at tøjet skal være vasket og i ordentlig stand. Tøjbyttemarkedet er åbent hele dagen, så kig forbi, når det passer.
  • Kl. 13.00-14.30: Foredrag med Camilla Skov, der står bag profilen Vegetarisk hverdag og den populære kogebog Den dovne vegetar. Camilla har ingen løftede pegefingre – kun en kæmpe glæde til mad. Hun kommer med en masse tips og tricks til, hvordan du laver let, velsmagende og billig vegetarisk hverdagsmad.
  • Kl. 15.30: Workshop med broderi og visible mending. Natasja Hjerrild Rosenquist fra Lille Klode viser, hvordan du kan forlænge levetiden på din garderobe og samtidig sætte et personligt præg på din garderobe. Du er velkommen til at tage dit eget tøj med, men ellers er der materialer til rådighed.
  • Fra 18-19.30: Foredrag med Signe Wenneberg, som er én af Danmarks mest engagerede foredragsholdere inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Signe vil tale om hverdagsaktivisme og give inspiration til, hvordan vi hver især kan tage små, men effektfulde skridt mod en mere bæredygtig hverdag.

Herunder finder du listen med arrangementerne, hvor du også kan booke billet til de enkelte indslag.