Efterårets program på Gentofte Bibliotekerne
Nu kan du bestille billetter til efterårets arrangementer på bibliotekerne. Vi byder på kulturel oprustning, monstre og selvfølgelig masser af forfattermøder og fællesskaber.
Af Gentofte Bibliotekerne
Det bliver en sæson med store litterære oplevelser, fokus på fællesskaber, Golden Days-festival med temaet "Monstre" og masser af kulturel oprustning.
Fra torsdag den 6. august kl. 8.00 kan du bestille billetter til alle sæsonens arrangementer. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbreve, hvor vi løbende præsenterer de enkelte programpunkter.
Forfattere, foredrag og nye perspektiver
Den schweiziske stjerneforfatter Christian Kracht nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur, og du kan glæde dig til at høre ham fortælle om sin nyeste roman, Air, når han besøger Hovedbiblioteket i september. Du kan også møde Rasmus Daugbjerg og Daniel Dencik eller følge et livestreamet interview med den prisbelønnede britiske forfatter Zadie Smith direkte fra Den Sorte Diamant.
I efteråret fejrer vi også de nye forfatterskaber med en debutantdag på Hovedbiblioteket. Her får vi besøg af Feline Kamber, Helene Franch, Nanna Holm og Nanna Storr-Hansen, som alle er braget igennem med deres debutromaner.
På foredragsscenen er der også masser at glæde sig til. Du kan blandt andet opleve Lone Frank, Christian Jensen, Thomas Ploug, Kristian Handberg og Frederik Strand. De tager fat på emner som kunstig intelligens, misinformation, demokrati og kulturens betydning i krisetider. Vi skal også en tur forbi Odysséen og Iliaden, når Sophus Helle fører os gennem de to ikoniske klassikere.
Film, musik og fællesskaber
Der er også masser at glæde sig til, hvis du holder af film og musik. Efteråret byder blandt andet på opera, dokumentarfilm, Murakami-filmatiseringer, kultfilm, koncerter og de populære filmaftener i KultKælderen.
Vi vender også tilbage med Gentofte Folkemøde i september, og Vangede Bibliotek fejrer 50-års fødselsdag. Du kan også være med til Grøn Fredag i Vangede, quizaftener, Magic Messe, læsefællesskaber og en lang række andre arrangementer, hvor interesser og generationer mødes.
Nye læseklubber for voksne
Efteråret er også lig med nye læseklubber, og i år er der 23 nye klubber lige til at plukke fra. Der er alt fra store forfatterskaber og litterære klassikere til rejser gennem verden og nye internationale stemmer. Tilmeldingen starter den 10. august, men du kan allerede nu danne dig et overblik over klubberne.
Oplevelser for børn og familier
Der er naturligvis også masser at opleve for børn og børnefamilier. Tag til monsterkoncert med Beat & Brøl, byg et kælespøgelse, tegn monstre, gå på monsterjagt ved Øresund eller hør uhyggelige historier til Halloween. Efterårsferien byder som altid på kreative workshops, bål og bøger, højtlæsning og masser af aktiviteter.
De mindste kan også glæde sig til teaterforestillinger med elskede figurer som Peter Plys, Peter Kanin, Alfons Åberg, Den Glade Løve og Den Standhaftige Tinsoldat.
Hele familien kan opleve den stemningsfulde Kaj-udstilling med originalillustrationer af Mats Letén. De største børn kan stemme til Orlaprisen eller styrke læselysten sammen med bibliotekets populære læsehunde, Thea og Anton.
Styrk læselysten i en bogklub
Læseglade børn kan deltage i bibliotekets bogklubber, hvor børnene deler litterære oplevelser og bliver inspireret til at opdage nye bøger i hyggelige omgivelser. Der er flere muligheder at vælge imellem, det handler blot om at finde det rette match.
Arrangementer på Gentofte Bibliotekerne
-
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterFyraftensstrik i Dyssegård
Har du lyst til at udveksle tips og tricks og blive inspireret af andre? Så kom til fyraftensstrik på Dyssegård Bibliotek.Dyssegård BibliotekGratis -
Børn og ungeFars legestue
Hænger ungerne i gardinerne, og gynger de i lamperne?Ordrup BibliotekGratis -
VoksneSe på fugle med Morten DD Hansen
Spidser du ører, når du hører en fugl pippe i baggrunden? Måske har du endda en kikkert klar til at fange farvespillet i trækronerne.Vangede BibliotekGratis -
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
VoksneOrdstrøm: Skrivefællesskab i Vangede
Har du lyst til at være med i et skrivefællesskab? Så er Ordstrøm måske noget for dig. Her er der plads til både nybegyndere og dig med skuffen fuld af tekster.Vangede BibliotekGratis -
VoksneForedrag: AI for nybegyndere
Hvad er kunstig intelligens egentlig, og hvordan kan du bruge den trygt og ansvarligt i hverdagen?Dyssegård BibliotekGratis -
Børn og ungeKærlighedsbogklubben
Elsker du at læse bøger om kærlighed? Og er du mellem 12-15 år? Så er Kærlighedsbogklubben stedet for dig.Ordrup BibliotekGratis -
Faste aktiviteterBorgerrådgivning
Gentofte Kommunes Borgerrådgiver er uafhængig og ansat direkte af Kommunalbestyrelsen for at hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dig eller din sag.Gentofte HovedbibliotekGratis -
VoksneLæseklub 23: Fælleslæsning i Dyssegård
I Fælleslæsning læser vi litteratur fra hele verden. Vi læser højt, vi lytter og taler om de tanker og følelser, teksterne vækker i os undervejs.Dyssegård BibliotekGratis -
Børn og ungeLæsedyssen: Magisk Harry Potter-udgave!
Er du vild med magi, bøger og hyggelige fællesskaber?Dyssegård BibliotekGratis