Nobelprisen i litteratur 2026: Kvindernes år

Hvem ligger højt hos bookmakerne? Hvilke dele af verden kan vi forvente at kigge mod i år? Og hvem er Emils egne favoritter? Her får du hans bud på, hvem der kan løbe med verdens mest prestigefyldte litteraturpris.

Bookmakernes favoritter

Bookmakerne har et godt øje til Haruki Murakami, Karl Ove Knausgaard og Margaret Atwood, og de navne bliver nævnt af mange hvert år i forbindelse med tildelingen af prisen.

Nobelprisen har i sin 125-årige historie været notorisk kendt for at undgå forfattere med stor global succes og høje salgstal. Det forventer de fleste også, at komiteen gør igen i år. Vi har dog i de seneste år set lidt nye toner især med tildelingerne til forfattere som Han Kang og Annie Ernaux, som begge har opnået stor global anerkendelse, inden de vandt prisen.

Derudover finder vi også den modernistiske gigant Thomas Pynchon og bookmakernes evige favorit Can Xue. Begge må dog anses for at have spinkle chancer for at vinde. For Xue er det forrige års tildeling til Han Kang, der spænder lidt ben, og for Pynchon er det, at komitéen ofte undgår forfattere over 80 år.

Hvem kan komme i betragtning?

Sidste års vinder blev dystopiens mester, ungarske László Krasznahorkai. I lyset af denne tildeling vil det med stor sandsynlighed ikke være en europæisk forfatter, der modtager prisen. Forrige år fik vi en sydøstasiatisk vinder med sydkoreanske Han Kang, så vi kan også med meget stor sandsynlighed udelukke en sydøstasiatisk forfatter.

De senere år har Akademiet gjort meget ud af at præmiere hele verdens litteratur, og siden 2018 har de konsekvent skiftet mellem en mand og kvinde. Af den grund må man derfor antage, at det bliver en kvindelig forfatter i år. Kvindelige forfattere fra Afrika, Caribien, Indien og Mellem-Sydamerika står derfor meget stærkt. 

Jeg tager dem her region for region og giver et bud på, hvem der er i spil. Plus en enkelt outsider fra et arabisk land og en portugiser.

Afrika: Tre navne at holde øje med

I den store overflyvning tager vi fra det kolde nord til det varme syd og det afrikanske kontinent. Da Abdulrazak Gurnah i 2021 modtog prisen, blev han den sjette afrikanske modtager. Valget kom som en kæmpe overraskelse, og Abdulrazak Gurnah var end ikke på bookmakernes liste over mulige kandidater. 

I år er der flere kandidater i spil: mauritiske Ananda Devi, som for to år siden vandt den prestigfyldte Neustadt Prize (som plejer at være en god indikator på en nobelkaliber forfatter), rwandiske Scholastique Mukasonga og zimbabwiske Tsitsi Dangarembga har alle en chance.

Caribien: Kolonihistorien fylder

Fra Afrika går turen til et andet varmt område, nemlig Caribien. Med Caribien skal vi helt tilbage til 2001, hvor V.S. Naipaul fra Trinidad & Tobago vandt prisen. Caribien har et særdeles stærkt felt af forfattere, hvor en fælles markør for mange af forfatterne er bearbejdelsen af kolonitiden. Stærkest i feltet af mange dygtige caribiske forfattere står Jamaica Kincaid fra Antigua & Barbuda og Edwidge Danticat fra Haiti.

Indien: Rushdie, Ghosh og Shree

Vi tager fra Caribien til et af verdens mest folkerige lande: Indien. De seneste år har indisk litteratur oplevet en stigende interesse, bedst symboliseret i sidste års vinder af den Internationale Bookerpris, Banu Mushtaqs Heart Lamp. 

Ser vi på de indiske bud, springer Salman Rushdie i øjnene og sidste års bookmakerdarling Amitav Ghosh. En anden tidligere International Bookerpris vinder Geetanjali Shree er et stærkt bud med et bredt forfatterskab og prisvindende værker bag sig. Afslutningsvis er Arundhati Roy et muligt bud, hvis akademiet vælger at gå med et mere faglitterært forfatterskab.

Mellem- og Sydamerika: Carson og Rivera Garza

Videre flyver vi tilbage til den anden side af jorden til Mellem- og Sydamerika. Her finder vi to af de absolutte bedste bud med den anmelderroste canadiske Anne Carson og mexicanske Cristina Rivera Garza, som er en stor favorit hos både bookmaker og fagpersoner for et mangfoldigt forfatterskab, der spænder over faglitteratur, romaner, noveller og akademiske tekster. 

Skulle jeg nævne et mere faglitterært bud, er journalist og forfatter argentinske Leila Guerriero et spændende valg.

Outsidere fra andre verdensdele

Et par outsidere fra andre regioner, hvor det også er længe siden, eller de aldrig har modtaget prisen, vil jeg nævne: usbekiske Hamid Ismailov, australske Alexis Wright, som efter sigende var blevet valgt af Akademiet i 2024, men ikke fik den, fordi det blev lækket til pressen, og derudover den syriske poet Adonis, der har været nævnt i snart 20 år som mulig vinder. 

En sidste outsider er den portugisiske poet Lidia Jorge, som ligger højt på bookmakernes liste og samtidig er en favorit hos mange eksperter. Derudover er der kun én portugiser, som har vundet prisen, hvilket øger hendes kandidatur meget, da det er et kæmpe sprogområde.

Hvad med de danske kandidater?

Danmark og skandinavisk litteratur oplever i øjeblikket en ny guldalder i det internationale litterære kredsløb. Dog er det meget usandsynligt, at vi får en dansk vinder af Nobelprisen i år. Når vi nu alligevel spekulerer i vindere, har vi de seneste år set, at Helle Helle har været blandt bookmakernes udvalgte, og med den snarlige afslutning af Solvej Balles septologi Om udregningen af rumfang, må de to nævnes som de stærkeste danske bud på en vinder af prisen.

Emils tre bud på årets vinder

Her til sidst vil jeg give min top-3, som i år ikke er i prioriteret rækkefølge. Jeg mener i øvrigt, at alle skal holde øje med de caribiske forfattere som Kincaid og Danticat, som også har en stor chance for at vinde i år. Men min top tre lyder alligevel således:

• Cristina Rivera Garza
• Anne Carson
• Ananda Devi

Nobelprisen: Historien bag prisen

I år er det 125-års jubilæum for stiftelsen af Nobelprisen i litteratur. Prisen offentliggøres torsdag den 8. oktober og uddeles senere ved en ceremoni den 10. december. 

Nobelprisen er blevet uddelt siden 1901 (med undtagelse af perioden fra 1940-1944), og den tildeles af Det Svenske Akademi. Prisen er stiftet af videnskabsmanden Alfred Nobel. Tre danskere har modtaget prisen: Senest er det Johannes V. Jensen i 1944 og første gang i 1917, hvor Henrik Pontoppidan delte den med Karl Adolph Gjellerup.