Biblioteket anbefaler: Bogen "Is-slottet"

Den følsomme og gådefulde roman Is-slottet, som den norske forfatter Tarjei Vesaas skrev tilbage i 1963, bliver i dette efterår omsat til et teaterstykke på det københavnske teater Republique med Maria Rossing, Karin Bang Heinemeier og Mikkel Arndt på rollelisten. 

Gentofte Hovedbibliotek etablerer i den forbindelse en pop-up læseklub, der skal læse Is-slottet i løbet af oktober og mødes til en fælles samtale om romanen i november. 

Samtalen kurateres af litteraturformidler Therese West Boardman og finder sted tirsdag den 10. november kl. 17.00-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek.

Vil du være med i læseklubben, kan du skrive til Therese på twb@gentofte.dk

Så tyndt ind til alting
 

”Der var så tyndt, ligesom så tyndt ind til alting.”

Sætningen er meget dækkende for stemningen i Is-slottet, der beskriver det spirende venskab mellem to 11-årige piger, Siss og Unn. Da Unns mor dør, flytter Unn til bygden og bor hos sin moster. 

I skolen møder hun Siss, som hun inviterer hjem til sig og inde på værelset bag en lukket dør nærmer de to piger sig famlende hinanden. Unn vil fortælle Siss en hemmelighed, som dog forbliver usagt. 

Stemningen på værelset er sitrende og intens, og pigernes tætte fortrolighed både pirrende og foruroligende. Begge pigers sårbarhed er tydelig og deres intime møde ender brat. Næste dag føler Unn sig så forlegen, at hun i stedet for at gå i skole vælger at tilbringe dagen ude i naturen. 

Is-slottet

Unn går på opdagelse i den smukke og barske natur og søger ned i bunden af dalen, til søen og dens udløb, der bliver til en fos. Men det er vinter, og det nedstyrtende vand er frosset. 

For enden af søen er der fremskudt et is-slot af det stivnede vandfald. Inde i is-slottet er der dødsens koldt, og Unn bliver meget forvirret af ekkoer, græderum og et stort øje, der betragter hende. Unn vender ikke hjem igen til bygden. 

Resten af bogen handler om eftersøgningen af Unn og den fortvivlelse Siss står tilbage med. Hele vinteren håber Siss, men da foråret kommer, er Unn stadig væk. Kun læseren kender sandheden om hendes forsvinden.

Grusomt mesterværk

Is-slottet er et intenst og fortættet drama, som teatret Republique meget rammende kalder for et ”grusomt mesterværk”. Is-slottet er en meget smuk og eventyrlig roman om længsler, ensomhed og en søgen efter fællesskab og samhørighed. 

Romanen rummer stor intensitet og nerve og er på én og samme tid urovækkende, dragende og isnende gådefuld i sin beskrivelse af de menneskelige drifter og naturens enorme kraft:

”Iskolde lyn udgår fra alle sprækker i slottet, ud i det øde land og ud i rummet. Dagens gang ændrer deres former og deres retning, men ikke mere end at det hele lyner indefra og ud mod solen. Fuglen som har sin bundne flugt her, skærer stålridser på tværs af det igen. Den kommer ikke nærmere nu end første gang. Is-slottet søger ingenting, det sender bare lys ud fra sprækkerne i salene. Det er et spil, det her, som intet menneske ser. Mennesker færdes ikke her."