Biblioteket anbefaler: Bogen "Mor"

Jens Smærup Sørensen runder 80 år i 2026 og kan samtidig fejre sit 55-års forfatterjubilæum. 

I sit forfatterskab beskæftiger han sig ofte med det gamle bondesamfunds afvikling og velfærdsstatens fremvækst - ikke mindst i gennembrudsromanen Mærkedage fra 2007. 

Et andet tilbagevendende tema er far/søn-forholdet, som Jens Smærup Sørensen beskriver på formidabel vis i romanen Hjertet slår og slår fra 2012 og ikke mindst i erindringsromanen Jens fra 2018. 

MOR

I Jens Smærup Sørensens seneste udgivelse er det denne gang moderen, der kastes lys på. Bogen, der slet og ret hedder MOR, er et stærkt og bevægende portræt af forfatterens mor, som vokser op under trange kår med få muligheder, men stor livslyst.

Hun vokser op på et lille husmandssted i Thy i første halvdel af 1900-tallet og bliver som 14-årig sendt ud for at arbejde som tjenestepige. Som ung pige forelsker hun sig i en gårdmandssøn, og han i hende. Da moderen ikke synes, hun er fin nok til sønnen, bliver hun sendt langt væk på et højskoleophold, hvor hun efterhånden genvinder sin livsglæde. 

Senere bliver hun husbestyrerinde for en yngre gårdejer i Staun i Himmerland, som hun ender med at blive gift med. De to bliver forfatterens forældre og kommer til at spille vidt forskellige roller i hans opvækst. 

Faderen er den mørke og hårde patriark, der skuffes over sønnens manglende evner og interesse i landmandslivet. Moderen er den lyse og varme omsorgsperson, som giver sin kærlighed til livet og verden videre til sønnen. Man er som læser ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren altid har elsket og beundret sin mor: 
 

”Hun var mor. Det var der ingen andre der var. Der kunne være. Der ville. Hun var den eneste. Hun var mageløs. Mor som mor skulle være. Som et anderledes væsen kunne jeg slet ikke tænke mig mor”.

En forfatter bliver til

I erindringsromanen Jens fra 2018 skriver Jens Smærup Sørensen om barndommens sanse- og fantasiverden, pligterne på gården og forholdet til forældrene – ikke mindst den autoritære far. 

Mest af alt fylder trangen til at komme væk fra de snævre rammer og videre ud i livet. Landsbyskolen i Staun bliver afløst af købstadsskolen i Nibe, dernæst kommer han på gymnasiet i Aalborg og siden på universitetet i Aarhus. Skridt for skridt lægger Jens den faderlige autoritet bag sig og nærmer sig mere og mere et moderne og selvstændigt liv.

I MOR vokser moderen op som barn og ung med begrænsede muligheder, og det fortsætter i hendes voksenliv og ægteskab.

Hendes dominerende mand begrænser hendes livsudfoldelser og lader hende ikke træffe mange selvstændige beslutninger. På trods af det, bevarer hun et lyst sind og et nærvær, der bliver afgørende for hendes søn og hans livsvalg. Ikke mindst da han kaster sin kærlighed på litteraturen og én gang for alle vender faderen og hans værdier ryggen:

”At få et menneske ud af mig, nej, ingen kunne sige, at han ikke havde prøvet, men ja, forgæves altså, og han måtte nu endelig opgive det, og det var jo også det der forbandede gymnasiums skyld, og jeg læste og læste og ville ellers bare skrive. Og jeg skrev, langt og meget mere end jeg vidste hvad var”.