Oplev forår 2023 voksen

Arrangementer på Gentofte Bibliotekerne – foråret 2023

Der er garanti for at blive klogere, godt underholdt eller inspireret, når du besøger Gentofte Bibliotekerne i løbet af foråret.

Gentofte Bibliotekernes kulturprogram for foråret 2023 er netop landet, og her får du et overblik over, hvad bibliotekerne byder på i voksenkategorien. 

Her får du overblikket over vores børnearrangementer

Du får rig mulighed for at fordybe sig i litteraturen, i film og musik, men der også er særligt fokus på krop, sjæl og velvære, på naturen; både med ture ud i det grønne og på biblioteket, og i en temarække for forældre til teenagere sætter vi spot på unges udfordringer og sundhed

Gentofte Bogmesse

Den 22. april er datoen for årets tilløbsstykke på Hovedbiblioteket, hvor ikke mindre end 20 aktuelle forfattere gæster Gentofte Bogmesse 2023.

Her kan du blandt andre møde norske Linn Ullmann, engelske Jojo Moyes, den storsælgende debutant Benjamin Koppel og Jeanette Varberg, der er aktuel med en historisk spændingsroman af Dan Brown-kaliber.

Se hele programmet for Gentofte Bogmesse her

Stærke kvinder i litteraturen

Jens Andersen og Tove Ditlevsen

Der er flere muligheder for litterære input i løbet af foråret, fx når vi stiller skarpt på en række stærke kvindelige forfattere med foredrag om fx nobelprismodtager Annie Ernaux og vores egen Tove Ditlevsen. Du kan også møde forfatterne Cecilie Lind, Nadia Kakasur og Zeinab Mosawi.

Klassikere i Dyssegård

Lise Lotte Frederiksen fortsætter sin populære foredragsrække om de store klassikere. I foråret stiller hun skarpt på Dostojevskij, Blixen og Shakespeare, og der er mulighed for at deltage i fællesspisning efter foredragene. 

Viden og samfund

Lars Henriksen og Chantal al Arab

Som altid byder vi på en lang række inspirerende og oplysende foredrag, og første halvår af 2023 kan du blandt meget andet få et indblik i Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020 sammen med Chantal Al Arab og Lars Henriksen.

Lone Theils fortæller om sin bog Diana - Eventyret, tragedien, myten og Bo Green Jensen om Michael Strunge. På Jægersborg Bibliotek og Garderhøjfortet er der foredrag om Putins krig og om danskere, der kæmpede i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig.

Krop og sjæl

Susanna Soeberg

Indgår vinterbadning i nytårsforsættet, kan du 11. januar få moralsk og forskningsbaseret styrke til at tage skridtet fra badebroen, når ph.d. i vinterbadning Susanna Søberg besøger Hovedbiblioteket med sin bog Hop i havet - vinterbadning gør dig sund og glad.

Og er du til mere velvære for krop og sjæl er der både poetisk yoga, mindful meditation og foredrag med Silas Holst og Imran Rashid om skærme og sociale mediers udfordringer for vores mentale velvære.

En temarække for forældre giver sparring og værktøjer til at takle sin teenager.

Forside oplev forår 2023 voksen

Forårssæsonen for voksne starter den 6. januar.

Få overblikket og tilmeld dig til forårets arrangementer

Film og musik

I Hovedbibliotekets filmklubber er der film fra både Sverige, Iran, Hong Kong og Frankrig på programmet, mens lytteklubberne præsenterer musikalske mesterværker inden for både jazz, rock og klassisk.

Dyssegård Bibliotek viser danske skuespillere i udenlandske filmproduktioner og på Gentoftgade Bibliotek, kan du på lørdage fra januar til marts som sædvanlig se et væld af gode dokumentarfilm til Lørdags.dok.

På Ordrup Bibliotek kan du i marts opleve jazzkoncerter og på Hovedbiblioteket latinamerikanske rytmer, når Liga Latina spiller den 9. juni under Kultur & Festdage.

Fødselsdagsfest i Jægersborg

I år fylder Jægersborg Bibliotek 60 år, og det fejrer vi med fest og aktiviteter for både børn og voksne. Der bliver musik, mad og historier for både små og store. Festen er tilrettelagt i samarbejde med borgere og virksomheder fra Jægersborg, og alle er velkomne.

Natur og hekse

Brændende bål

I Vangede er der heksetema med både udstilling, foredrag og plantefarvnings-workshop frem imod en alternativ Sankt Hans uden hekseafbrænding.

Fokus er desuden på biodiversitet og vild mad, når Grøn Guide Gentofte inviterer på havebesøg, sanke- og vandreture i kommunens grønne lommer.